// 12014 Fugleautomat 'Marguerit', Elverdan

95,00kr.

12014 Fugleautomat 'Marguerit'
[På lager]

Indhold: op til 0,9 kg foder

Med denne sjove og farverige foderautomat vil man kunne få mange af naturens fugle til at lægge vejen forbi ens have, terrasse eller altan!

Foderautomaten 'Marguerit':

• vil være et farvestrålende og skægt indslag i haven
• er lavet af stærkt og holdbart stål
• kan indholde helt op til 0,9 kg foder
• kan fx fyldes med almindelige eller sorte solsikkekerner eller peanuts
• er meget nem at fylde og genopfylde med foder
• inkluderer en kæde til ophæng

Der er god grund til, at denne skægge automat til fuglefoder hedder 'Daisy' på engelsk. Daisy betyder jo marguerit på dansk, og foderautomaten ser da også ud som en marguerit-blomst på grund af formen og de klare, hvide og gule farver! Med foderautomaten vil man derfor ikke blot kunne iagttage og nyde de mange og forskellige fugle, der vil flokkes om foderet i automaten. Man vil også kunne glæde sig over, at foderautomaten vil kvikke enhver have, terrasse eller altan op.

Den søde og nuttede fuglefoderautomat 'Marguerit' består af malet trådnet, der er lavet af stærkt og holdbart stål. Foderautomaten kan fx fyldes med almindelige eller sorte solsikkekerner eller peanuts. Det er nemt at fylde og genopfylde automaten med foder. Det sker ved at vippe en del af den hvide blomst op.

Automaten kan indeholde rigtigt meget fuglefoder – helt op til 0,9 kg. En enkelt påfyldning af foder vil derfor kunne fylde mange fuglemaver i lang tid, og man slipper for at skulle fylde automaten op i tide og utide. For at opretholde en god hygiejne – og dermed undgå, at de spisende fugle bliver syge - bør man rengøre automaten med jævne mellemrum. Da foderautomaten er lavet af trådnet, er rengøringen både nem og hurtigt overstået. Man kan blot foretage en gennemspuling med haveslangen eller lave en kraftig skylning under vandhanen.

Når fuglene skal spise, foregår det gennem hullerne i trådnettet. Det er ganske smart, for på den måde kan flere fugle spise af foderet på én gang fra alle sider. Fuglene behøver dermed ikke at skræmme andre fugle væk for at komme til (fuglefoder-)fadet, og man undgår en masse fugleslagsmål.

Automaten 'Marguerit' er let at hænge op ved hjælp af den stærke kæde, der allerede er fastgjort til toppen af automaten. Man kan fx vælge at hænge den op i et træ i haven eller i en krog på terrassen eller altanen. Man vil kunne se automaten på lang afstand på grund af de klare, gule og hvide farver, der er brugt. Man vil derfor stadig få glæde af automaten, selv om den ophænges et stykke fra én.

Børn eller barnlige sjæle vil synes godt om denne søde, nuttede og skægge foderautomat. Hvem ved, måske vil børn, der normalt ikke interesserer sig for havens fugle, endda begynde at synes, at fugle er spændende netop på grund af denne meget børnevenlige automat!

Anmeldelser
Varegrupper
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce