// 11352 Fuglekasse Eco, Elverdan

170,00kr.

11352 Fuglekasse Eco
[På lager]

11352 Fuglekasse 'Eco'

Størrelse: 30 x 13 x 11,5 cm
Vægt: 0,6 kg

Fuglekassen 'Eco' er egnet til de mindre hulrugende fugle som blåmejsen, sortmejsen og skovspurven.

Fuglekassen har det enkle udseende, som mange forbinder med en traditionel og klassisk fuglekasse. Selv om kassen hører til i den billigere prisklasse, er der bestemt ikke gået på kompromis med kvaliteten af de anvendte materialer eller fuglekassens muligheder.

Det massive og robuste træ, som fuglekassen er fremstillet af, har FSC-stemplet. Det betyder, at der under hele processen - fra dyrkningen, fældningen og fremstillingen – er blevet taget hensyn til både miljøet, arbejderne og dyre- og plantelivet i skoven. Tømmeret fra de fældede træer har været gennem en naturlig og lang tørringsprocess. På denne måde undgås det, at de færdige produkter vil sprække eller flække, efter de er blevet taget i brug. Den langsomme tørring betyder også, at de færdige produkter får et naturligt forsvar over for vind og vejr. Dette gør behandling med fx maling eller lak unødvendig. Ved anskaffelsen af fuglekassen 'Eco' får man derfor en bæredygtig fuglekasse, som ikke behøver efterbehandling, og som hverken vil sprække eller flække, efter den er blevet taget i brug.

Indflyvningshullet på kassen har en størrelse, som kun lader de mindre hulrugende fugle som blåmejsen, sortmejsen og skovspurven komme ind i kassen. Her kan de bygge rede, ruge på æg og opfostre deres unger uden at blive generet eller ligefrem bortvist af de større fugle, da de sidste er for store til at komme ind gennem indflyvningshullet.

På bagsiden af fuglekassen er der en hængslet lem, der kan åbnes og lukkes, hvilket gør det muligt at fjerne gammelt redemateriale og gøre kassen ren, efter ynglesæsonen er overstået. Der er også rigeligt med plads til at installere et kamera i fuglekassen. En evt. installering af et kamera er endda lige til at gå til, da fuglekassen er forberedt til at lade kamerakabler gå gennem væggen. Ved hjælp af kameraet kan man – uden at forstyrre - følge med i redebygningen, æglægningen, rugningen, udklækningen og opfostringen af fugleungerne på nærmeste hold. Man må for alt i verden ikke forsøge at følge med i disse stadier ved at åbne lemmen i fuglekassen og kigge ind. Der vil være en meget høj risiko for, at fuglemoren vil blive skræmt og forlade reden – måske endda for altid, hvilket vil betyde, at æg eller unger vil gå til.

Når man har besluttet sig for et sted, hvor fuglehuset skal placeres i haven, er opsætningen også meget let at gå til. På bagsiden af kassen er der nemlig fastgjort en plade, hvori der på forhånd er blevet boret et hul til opsætning. Fuglekassen kan fx sættes fast på et hegn, en mur eller et træ. Det vil være en god idé at lade være med at hænge kassen op, så den peger direkte mod syd. På den måde undgås det, at fuglene bliver overophedede, når solen skinner. Et sted, hvor der er læ, og hvor slagregn kan undgås, vil også være at foretrække.

Anmeldelser
Varegrupper
Skadedyr-> (478)
Havens dyr-> (405)
  Egern (16)
  Flagermus (10)
  Frøer og tudser (5)
  Fugle-> (288)
    Redekasser-> (72)
      Musvitter/mejser (31)
      Rødhals (9)
      Solsorte (2)
      Spætter (2)
      Spurve (6)
      Stære (2)
      Svaler/mursejlere (4)
      Gærdesmutte (12)
      Ugler (1)
      Træløbere (3)
    Foderautomater-> (75)
    Foderbrætter (16)
    Fuglebad (20)
    Fuglefoder (20)
    Foderstationer (3)
    Fuglefoderhuse (14)
    Multifunktionelle (2)
    Huse med stander (7)
    Feeders (33)
    Vinduesfoderhuse (6)
    Diverse (20)
  Grævling / ræv (1)
  Hasselmus (2)
  Insekter-> (60)
  Pindsvin-> (23)
Hus og have (12)
Gaveideer-> (67)
Børn i haven (17)
Honning (1)
Black Friday (15)
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce