// 3010 Snegletape 4m med frynser, Elverdan

60,00kr.

3010 Snegletape 4m med frynser
[På lager]

Længde: 4 meter
Bredde: 3 cm

Med denne snegletape af kobber kan man slippe for, at havens snegle invaderer planterne i potter, krukker, højbede m. fl.

Der kan være flere grunde til, at man ønsker at forhindre, at havens snegle får adgang til beholderne med planter i. Nogle kan synes, at snegle generelt er lidt ulækre, og at de skæmmer, mens andre ønsker at sætte en stopper for de iberiske skovsnegle - også kaldet dræbersnegle - der gladeligt kaster sig over og raserer planterne i køkken- og prydhaven.

Undersøgelser har vist, at brug af snegletape af kobber er en særdeles effektiv måde at forhindre snegle i at nå planterne i fx potter, krukker og højbede på. Generelt afskrækker tape af kobber snegle, da kobberet i tapen afgiver en svag elektrisk ladning, som giver sneglene stød, når de berører tapen. Dette bryder sneglene sig selvfølgeligt ikke om, hvorfor de ofte vil opgive at kravle over tapen og i stedet vende om. Denne snegletape med frynser virker også på denne måde, men derudover stiller den endnu en forhindring i vejen for sneglene. Da tapen - i modsætning til almindelig snegletape af kobber – har frynser, skal sneglene også forbi disse frynser for at nå deres mål. Det vil dog være en nærmest umulig opgave for sneglene, da frynserne for dem vil virke som en høj mur.

Snegletapen af kobber har som helt almindeligt tape en klæbende bagside og er derfor let at sætte på beholdere som fx potter og krukker. Det er slet ikke nødvendigt at dække en beholder fuldstændigt med tape. En ring eller et bælte på de tre centimeter, som tapen er bred, er rigeligt. Et eksempel derpå er vist på billedet. Det er dog vigtigt, at tapen når hele vejen rundt, så enderne på tapen enten overlapper eller støder helt tæt op til hinanden. Hvis sneglene kan undgå at kravle hen over tapen – ved at smutte udenom – vil tapen selvfølgelig ikke have nogen virkning.

Snegletapen af kobber kan bruges til at beskytte planter både i hjemmet, i drivhuset og i haven, da tapen kan holde til alle slags vejrpåvirkninger som sol, regn, sne og vind.

Når man ser bort fra den iberiske skovsnegl, der er et skadedyr, er sneglene i vores haver faktisk til stor nytte. De er en meget vigtig brik i havens økosystem, bl.a. fordi de spiser rester af planter, døde dyr, ekskrementer og svampe. Det er kun en meget lille del af den føde, som de indtager, der består af grønne og levende planter. Når man vil forhindre snegle i at nå ens beholdere med planter i, er det derfor vigtigt, at de nyttige snegle ikke bliver slået ihjel. Dette sker ikke med denne snegletape af kobber, da tapen blot skræmmer sneglene væk med det elektriske stød. Snegletapen indeholder nemlig ingen gift og er derfor heller ikke farlig for hverken børn, voksne eller kæledyr.

Kort sagt kan man med denne tape løse et irriterende snegleproblem på en effektiv og sikker måde.

Læs mere og bestil professionel bekæmpelse her....
Anmeldelser

Varegrupper
Skadedyr-> (403)
  Bananfluer (7)
  Borebiller/husbukke (4)
  Dræbersnegle (10)
  Duer og måger-> (81)
  Edderkopper (13)
  Fluer og myg (41)
  Husmår (12)
  Hvepse (20)
  Insektdræbere (13)
  Insekter i haven (7)
  Kakerlakker (16)
  Lopper (6)
  Møl (28)
  Muldvarp/mosegris (14)
  Mus-> (44)
  Myrer (12)
  Rotter (28)
  Skimmel/svamp/lugt (4)
  Sølvfisk (6)
  Stankelben/gåsebiller (2)
  Væggelus (11)
  Ubudne dyr i haven (24)
Havens dyr-> (317)
Hus og have (8)
Gaveideer (46)
Børn i haven (14)
Honning (2)
Jul 2017 (3)
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce