// 11333 Multifunktionel redekasse, Elverdan

225,00kr.

11333 Multifunktionel redekasse
[På lager]

Størrelse: 25,5 x 18 x 16 cm
Vægt: 1 kg

Denne flotte redekasse af massivt cedertræ har ikke kun et pænt udseende; den er også meget holdbar og praktisk.

Redekassen er lavet af kraftigt, stærkt og robust træ af høj kvalitet, hvilket vil sikre kassen en lang levetid. At træet endda er blevet dyrket, fældet og forarbejdet under forhold, hvor der er blevet passet på arbejdere, dyre- og planteliv og miljøet, er kun et ekstra plus.

Ved anskaffelse af en redekasse er man normalt nødt til på forhånd at have besluttet sig for hvilke fugle, man ønsker at tiltrække. En redekasse er jo bygget og indrettet efter de forskellige fugles naturbestemte krav til en rede. Denne redekasse vil imidlertid kunne bruges af mange forskellige fugle - som blåmejser, sortmejser, sumpmejser, musvitter, grønirisker, rødhalse, gærdesmutter, grå fluesnappere, hvide vipstjerter osv. - da størrelsen på indflyvningshullet kan ændres, og da det også er muligt at fjerne fronten på kassen.

Hvis man vil tilbyde småfugle som fx gærdesmutten eller blåmejsen et sted at yngle, skal man ikke tage forstærkningen til indflyvningshullet af. Uden forstærkningen er redekassen derimod egnet til fugle som grønirisken eller musvitten. Fjerner man det aftagelige frontstykke, giver det en åben redekasse, som fugle som rødhalsen, den grå fluesnapper og den hvide vipstjert kræver for at yngle.

Hvis man vil bruge redekassen, mens frontstykket sidder på, kan man blot placere kassen på et hegn, et træ eller en mur. Når frontstykket er af, skal opsætningsstedet opfylde lidt flere krav. I en åben redekasse er fuglene mere udsatte både med hensyn til vejret og eventuelle sultne rovdyr. Her er der brug for, at buske eller løv kan skærme og skjule redekassen. For yderligere at beskytte fuglene mod rovdyr, skal redekassen opsættes mindst 1,5 til 2,5 meter over jorden. For at fuglene ikke skal dø af overophedning, er det også ekstremt vigtigt, at redekassen ikke vender mod syd og er i direkte sollys. På bagsiden af redekassen er der påsat en stærk øsken, hvilket gør opsætningen hurtig og nem.

Så snart en fugl har bygget rede i en redekasse, flytter der også mider, lopper og lus ind. Når et kuld unger har forladt redekassen, er det en rigtig god idé at tømme redekassen for gammelt redemateriale og gøre den ren. På den måde kommer miderne, lopperne og lusene ikke til at genere det næste hold fugle. Da redekassens front kan åbnes og svinges helt til side, er det ingen sag at gøre redekassen ren. Det kan dog godt anbefales, at man under rengøringen tager en plastikhandske på, så man ikke kommer i direkte berøring med det gamle og ret så uhumske redemateriale.

Når redekassen er i brug, er det vigtigt, at man ikke forstyrrer fuglemoderen. Ellers kan man risikere, at hun stresses så meget, at hun helt forlader reden og opgiver sine æg eller unger.

Anmeldelser (1)

Varegrupper
Skadedyr-> (410)
Havens dyr-> (348)
  Egern (16)
  Flagermus (9)
  Frøer og tudser (5)
  Fugle-> (240)
    Foderautomater-> (55)
    Foderbrætter (25)
    Foderstationer (3)
    Fuglebad (15)
    Fuglefoder (18)
    Multifunktionelle (4)
    Foderpladser (27)
    Huse med stander (7)
    Vinduesfoderhuse (6)
    Redekasser-> (63)
      Musvitter/mejser (29)
      Rødhals (10)
      Solsorte
      Spætter (2)
      Spurve (4)
      Stære (2)
      Svaler (3)
      Gærdesmutte (11)
      Ugler (1)
      Træløbere (1)
    Diverse (17)
  Grævling / ræv (1)
  Hasselmus (1)
  Insekter-> (53)
  Pindsvin-> (23)
Hus og have (8)
Gaveideer (56)
Børn i haven (16)
Honning (1)
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce