// 5529 Ultrasonisk afskrækker, prof., Elverdan

665,00kr.

5529 Ultrasonisk afskrækker, prof.
[På lager]

En ultrasonisk afskrækker af høj kvalitet – virker afskrækkende på rotter, mus, flåter, lopper og mange kravlende insekter

Med denne ultrasoniske afskrækker kan man på en human måde tage kampen op mod en række forskellige skadedyr. Som oftest indebærer traditionel bekæmpelse af skadedyr, at dyrene slås ihjel. Med denne afskrækker generes dyrene blot så meget, at de forlader området, som man ønsker dem fjernet fra.

Afskrækkeren virker ved at udsende ultralyd, hvilket vil sige lyd over 20.000 hertz. Uafhængige forsøg har vist, at afskrækkere, der fungerer ved hjælp af ultralyd, er en effektiv form for skadedyrsbekæmpelse, når det gælder rotter, mus, flåter, lopper m.fl. På forskellig vis generer ultralyd nemlig dyrene så meget, at de vælger at fortrække. Fx forstyrrer lyden dyrenes evne til at kommunikere og socialisere med artsfæller samt deres evne til at opdage naturlige fjender, før det er for sent.

Da afskrækkeren ikke kun virker over for de gnavere, som vi anser som skadedyr, men også over for de gnavere, som vi har som kæledyr, må fx hamstere og kælemus holdes væk fra det område, som afskrækkeren dækker. Afskrækkeren har ikke en afskrækkende effekt over for hverken mennesker – herunder ufødte børn - hunde, katte, fugle eller krybdyr, og ligesom afskrækkeren ikke skader de uønskede skadedyr, skader den heller ikke på nogen måde hverken mennesker eller kæledyr.

Afskrækkeren virker på et areal på op til 325 m². Det dækkede areal formindskes dog, hvis afskrækkeren placeres i et rum med mange bløde materialer såsom tæpper, møbler og gardiner. Da ultralyd ikke kan bevæge sig gennem vægge, gulve og lofter, anbefales det, at man placerer afskrækkere i de rum, der støder op til området, hvor skadedyrene er konstateret. På den måde opnår man det bedste resultat.

Afskrækkeren er nem at tage i anvendelse, da den blot skal tilsluttes en stikkontakt og tændes på on-off-knappen. Derefter indstilles ”Sound Pattern”- knappen efter det skadedyr, som man ønsker at afskrække og ”Sound Volume”- knappen efter den ønskede effekt. Jo højere indstilling, desto højere effekt. Placeringen af afskrækkeren afhænger af det skadedyr, som man ønsker at komme af med. Ved flåter, lopper og kravlende insekter sættes afskrækkeren 20-50 cm over gulvet, mens den placeres mellem 5-60 cm over gulvet, når det gælder rotter og mus. Selv om afskrækkeren på intet tidspunkt har en afskrækkende virkning over for mennesker, hunde, katte, fugle og krybdyr, kan den dog ved nogle frekvensindstillinger høres af sidstnævnte. Efter tilslutningen vil en begyndende effekt kunne konstateres efter blot 72 timer, mens den fulde effekt opnås efter 2 uger.

Afskrækkeren er utrolig holdbar, da dens ydre består af et hus af metal. Den kræver derfor intet vedligehold andet end en klud i ny og næ, hvis man ønsker at afstøve den. Samtidig bruger den meget lidt energi, da forbruget er på kun 0,4 Watt i timen.

Hvis man fortsætter med at have afskrækkeren aktiveret, når skadedyrene er blevet skræmt væk, undgår man, at de samme eller nye skadedyr finder vej til ens hjem.

Læs mere og bestil professionel bekæmpelse her....
Anmeldelser

Varegrupper
Skadedyr-> (403)
  Bananfluer (7)
  Borebiller/husbukke (4)
  Dræbersnegle (10)
  Duer og måger-> (81)
  Edderkopper (13)
  Fluer og myg (41)
  Husmår (12)
  Hvepse (20)
  Insektdræbere (13)
  Insekter i haven (7)
  Kakerlakker (16)
  Lopper (6)
  Møl (28)
  Muldvarp/mosegris (14)
  Mus-> (44)
  Myrer (12)
  Rotter (28)
  Skimmel/svamp/lugt (4)
  Sølvfisk (6)
  Stankelben/gåsebiller (2)
  Væggelus (11)
  Ubudne dyr i haven (24)
Havens dyr-> (317)
Hus og have (8)
Gaveideer (46)
Børn i haven (14)
Honning (2)
Jul 2017 (3)
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce