Størrelse: 19,5 x 15,5 x 40 cm
Vægt: 1,3 kg
Materialer: fyrretræ og zink
Med denne flotte flagermuskasse kan man hjælpe til med at få de udrydningstruede flagermus til at klare sig!
I Danmark har vi 17 flagermusarter. På trods af de alle er fredede, er bestandene for nedadgående. Det skyldes bl.a., at stadig flere af flagermusens naturlige levesteder - som gamle, henfaldne og hule træer – i dag fjernes og derfor forsvinder. En god erstatning for flagermusens naturlige levesteder kan være at sætte flagermuskasser op i skove og i private haver.
Denne flotte og naturligt udseende flagermuskasse er beregnet til de mindre arter af flagermus. Selve kassen består af massivt fyrretræ, mens taget er lavet af zink. Begge materialer er i god kvalitet, hvilket sikrer flagermuskassen den længst mulige levetid. Indflyvningshullet befinder sig – i modsætning til redekasser til fugle – forneden, da flagermus hænger med hovedet nedad, når de sover. Indflyvningshullet er smalt, da det forhindrer småfugle i at flytte ind. Bagbeklædningen har indfræsede riller, hvilket sikrer, at flagermusen har noget at hage sig fast i, når den skal klatre op i kassen.
Flagermusen går i vinterdvale fra midten af oktober til begyndelsen af april. I denne periode vil en flagermuskasse som regel ikke blive benyttet, da flagermusen ofte foretrækker at overvintre i gamle kalkminer eller klippehuler. I sommerhalvåret, hvor flagermusen er aktiv, vil den dog have god brug for en flagermuskasse som erstatning for dens forsvundne, naturlige levesteder. I kassen vil den kunne opholde sig, når den – som det nataktive dyr, den er - ikke jager om natten.
Det er let at sætte flagermuskassen op, da den har et allerede fastgjort beslag med hul i øverst og nederst på kassen. Flagermuskassen skal opsættes i 4 til 6 meters højde på et sted, hvor der er fri indflyvningsmulighed på 4 til 5 meter omkring kassen. Man skal anbringe flagermuskassen på et uforstyrret sted, da flagermusen har brug for ro og fred for at trives. Det skal helst være i et træ, men en husmur kan også gå an. Man bør undgå at placere kassen imod syd eller i direkte sol, da flagermusen ellers vil blive overophedet under dens ophold i kassen. Hvis man har plads til at sætte flere flagermuskasser op, vil det være en god idé, da flagermusen gerne vil flytte sig rundt mellem forskellige opholdssteder.
Ved at sætte en flagermuskasse op og give en flagermus et hjem, hjælper man ikke kun dette truede dyr, men også sig selv og sin have. Flagermus kan fx nedbringe antallet af irriterende insekter – som myg og møl – da en enkelt flagermus hver dag spiser op til flere hundrede insekter. Derudover er flagermusens ekskrementer en rigtig god gødning i haven.