// 13015 Solsikkekerner, 1 eller 3 kg, Elverdan

50,00kr. 42,50kr.

13015 Solsikkekerner, 1 eller 3 kg
[Ej på lager]

Indhold: 1 eller 3 kg afskallede solsikkekerner

Tiltræk havens vilde fugle med disse førsteklasses solsikkekerner!

Disse solsikkekerner:
• vil få fugle som blåmejsen, spætmejsen, musvitten, grønirisken, kærnebideren, gråsisken, stilitsen, solsorten og endda dompappen, bogfinken og kvækerfinken til at besøge ens have
• er af førsteklasses kvalitet
• indeholder store mængder umættet fedt, protein og energi – hvilket er en klar fordel for fuglene
• kan serveres for fuglene, som de er, eller blandes op med andet fuglefoder
• kan enten bruges på foderbræt og jordfoderbræt eller i foderhus eller foderautomat
• er afskallede på forhånd og sviner derfor ikke på fodringsstedet
• kan bruges som foder til fuglene året rundt

Disse solsikkekerner er de fineste fine, når det gælder solsikkekerner. Årsagen dertil er for det første, at de stammer fra de bedste afgrøder. For det andet har de efter plukningen været igennem en sorteringsprocess, der sikrer, at kun de bedste kerner ligger tilbage. For det tredje er de blevet afskallet og afrenset. Det betyder, at det ikke er nødvendigt for vildfuglene at skulle afskalle foderet, hvilket igen betyder, at der ikke vil ligge rester tilbage på foderpladsen, når fuglene har været der for at spise. Foderpladsen vil derfor ende med at være langt renere end ved brug af almindeligt solsikkefoder. Denne bedre hygiejne betyder mindre rengøring for os haveejere og færre antal af mavetilfælde hos fuglene.

Det kan være svært at tiltrække fugle som dompappen og finker som bogfinken og kværkerfinken. Når man serverer solsikkekerner for disse fugle, volder det dog som regel ingen problemer. De elsker nemlig solsikkekerner, og rent faktisk vil man sjældent få besøg af dem, når man serverer andet end solsikkekerner eller solsikkefrø. Mange andre arter af fugle er dog også vilde med solsikkekerner eller solsikkefrø. Det gælder blandt andre blåmejsen, musvitten, grønirisken, kærnebideren, spætmejsen, gråsisken, stilitsen og solsorten.

Det er lidt forskelligt, fra hvilke foderpladser, de forskellige fugle bedst kan lide at få serveret deres foder fra. For nogle er det hip som hap, mens andre helt klart foretrækker en foderautomat, som de kan hænge på eller foderbræt eller foderhus, som de kan sidde på. Hvis man gerne vil have så mange forskellige arter af fugle ind på ens matrikel - og hvis man har pladsen dertil – vil det være en god idé at investere i alle disse forskellige former for foderpladser.

Alle de forskellige fugle, som med glæde vil kaste sig over disse solsikkekerner, vil nyde rigtigt godt deraf. Solsikkekernerne indeholder nemlig store mængder fedt (og endda den sunde, umættede slags fedt) og protein. Det betyder, at solsikkekernerne indeholder masser af energi til fuglene. De behøver derfor ikke spise så mange solsikkekerner for at få dækket deres energibehov. Det levner dem ekstra tid til at få bygget reder, tage sig af deres fugleunger og hvile ud. Fuglene vil derfor have stor glæde af disse energitætte solsikkekerner året rundt.

Nogle fugle som træløberen, silkehalen og tornirisken spiser ikke solsikkefrø. Hvis man gerne vil tiltrække så mange forskellige arter af fugle, kan det derfor også anbefales fx at servere hampefrø, fuglekrummer, fedtkugler m.fl. for havens vilde fugle.

Valgmuligheder:

Vægt:

Anmeldelser (1)

Varegrupper
Skadedyr-> (400)
Havens dyr-> (300)
  Egern (14)
  Flagermus (4)
  Frøer og tudser (2)
  Fugle-> (214)
    Redekasser-> (63)
    Foderautomater-> (55)
    Foderbrætter (7)
    Fuglebad (17)
    Fuglefoder (7)
    Foderstationer (2)
    Fuglefoderhuse (10)
    Multifunktionelle
    Huse med stander (5)
    Feeders (28)
    Vinduesfoderhuse (3)
    Diverse (17)
  Hasselmus (1)
  Insekter-> (52)
  Pindsvin-> (13)
Hus og have (10)
Gaveideer-> (51)
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Anbefal Vare
Del på Facebook Del på Twitter
osCommerce