Dagbog 2011

 

Dyr og insekter i haven og byen - 2010

(klik på billederne for at se store billeder)

 

Pindsvinehus med bagdør

Foder til ænder og svaner

Pindsvinetørfoder

Pindsvinemad på dåse

Pindsvinekurv i flettet naturmateriale

Vægfoderhus med stråtag

Peanutkrans

Honning fra egen bigård

Egernhus

Humlebihus

Fuglebad

Redekasse hollandsk gavlhus

 

 

 

 

 

Uge 52. En trofast rødhals

Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, man ser den ofte i haven og den kan nemt kendes på sin røde hals. Den røde strube er lige så synlig i vinterhalvåret som i sommerhalvåret, da den røde farve spiller en vigtig rolle, når territoriet skal forsvares mod fjender.

De fleste danske rødhalse overvintrer i  Vest og Sydvesteuropa, så det er noget ualmindeligt  at se en rødhals i sin have midt i en hård og kold vinter. Men vores rødhals ser ud til at have det godt, den har ikke noget imod at blive fotograferet og kan sidde i en busk bare 1 meter væk fra mig.

Rødhalsen lever for det meste af insekter og orme. Man ser ofte en rødhals, der følger efter mennesker eller pattedyr, der graver i jorden og frigør forskellige insekter, der lever under jorden. Der er omkring 250.000 par i Danmark og bestanden har været konstant de seneste 30 år. Den yngler over det meste af landet, derudover findes rødhalsen i det meste af Europa, i Nordafrika og i et mindre område i Asien. 

Uge 51. Egern - den gamle gartner

Egerne lever for det meste i skove, men de kan også forekomme i parker eller i haver tæt på mennesker. Egern kan være både røde, brune og sorte, de røde er de mest udbredte i Danmark. De har en hvid bug, en lang busket hale og et lille trekantet hoved med smalle og lange ører. Egernet lever en stor del af sit liv oppe i træerne, dets krop er tilpasset således at den kan klatre op af lodrette stammer og springe imellem grenene. Halen bruges til at holde balancen når den springer som en slags faldskærm for at sænke farten når den er i fald. Egernet har 4 store fortænder, som er meget skarpe og vokser hele tiden, så de skal slibes ved at egernet  har noget at gnave i. Egernet spiser for det meste planter, men kan også finde på at spise insekter, som fx. larver. Den stjæler også gerne æg fra rugende fugle, hvis det kan komme til det. Egernet gemmer nødder, agern og svampe under jorden, så den har forråd til vinteren. Det finder dog ikke altid alle sine forrådssteder, men på den måde er egernet også med til at sprede frø og så nye træer, buske og planter.

Uge 50. En sky husskade

Husskaden er en af de mest almindelige fugle i Danmark med ca. 300.000 par. Den yngler over det meste af landet og er generelt meget udbredt over det meste af Europa. Husskaden er en meget sky og mistænksom fugl og det kan være svært at komme på nært hold af den  Den største bestandstæthed finder man dog overraskende nok i de større byer især i hovedstadsområdet, hvor der har været en mindre fremgang i antallet de seneste år. Husskaden spiser stort set alt, hvad den kan finde. Den er meget glad for affald, som er efterladt af mennesker, fx. gammelt franskbrød, så hvis man smider noget brød ud på græsplænen, kan man se de smukke skader komme og snuppe det. Den plyndrer også reder og spiser gerne andre småfugleunger og fugleæg. Det går især ud over solsorten, men også andre små fugle bliver ramt. Skadeparret er sammen om at bygge deres rede. Husskaden lægger 5-7 æg og ungerne har en gennemsnitlig levetid  på 8 år, mens nogle husskader kan blive over 20 år gamle.

Uge 49. Æbler til fuglene

I dette kolde vintervejr når det meste af landet er begravet i sneen kan det være meget svært for fuglene at finde tilstrækkelig foder til at klare sig gennem vinteren. Mange fugle søger væk fra skoven og ind til byerne, hvor det kan være nemmere at finde føde. Bor du tæt på et villakvarter eller en park kan du se flere forskellige fugle fx. duer, solsorte, musvitter, duer osv. Mange fugle kan lide modne æbler, og hvis man har en have med æbletræer og man ikke selv har tænkt sig at bruge æblerne, er det en god ide bare at lade dem hænge, til fuglene kommer og spiser dem. Billedet til venstre er lavet d. 19. december sidste år, hvor efteråret var forholdsvis mildt, og fuglene nemt kunne finde føde. I år er alle tilovers blevne æbler allerede spist og væk p.g.a. den tidlige vinter, så man må købe en ekstra portion til fuglene i et supermarked hvis man ønsker at fodre med æbler. Æblerne må gerne være lidt overmodne. De kan hænges ned fra et træ i et net, alternativt kan de placeres i en foderspiral eller spiddes i et specielt foderbræt Æblehus

Uge 48. Blåmejsen i gamle pæretræ

Blåmejsen er en lille fugl fra mejsefamilien, den er lysegul på undersiden og har blå vinger hoved og nakke. Blåmejsen er en af de mindste fugle vi har her i landet, den vejer kun 10 gram og måler 10 - 11 cm i længden. Den findes over det meste af Europa på nær i de nordligste egne. Blåmejsen er en af de få fugle, som har oplevet en fremgang i antallet de seneste år. På det nuværende tidspunkt anslås der at være ce. 250.000 ynglepar her i landet. En af årsagerne til det, kan være at blåmejsen lægger op til 16 æg af gangen, og ungerne udklækkes allerede efter 2 uger. Ungerne fodres med insekter af begge forældre, indtil de er klar til at forlade reden et par dage efter de er udklækket.

Blåmejsen yngler de fleste steder hvor der er løvtræer eller passende redehuller. Den bruger gerne menneskebyggede redekasser og spiser gerne fra foderbrættet især om vinteren. På billedet kan du se den fange små insekter i vores gamle pæretræ efter at den har været en tur forbi foderbrættet.  

Uge 47. Musvitten, den største af Nordens mejser.

Musvitten kan meget let kendes på dens sorte hoved, hvide kinder og et gult bryst med en sort midterstribe. De er meget livlige og temperamentsfulde i deres adfærd, og det er sjældent at en musvit sidder stille som her på billedet. De lever oftest i småflokke nogle gange med andre mejser, men enkelte musvitter lever helt alene i den tid, hvor de ikke parrer sig og stifter familie. Musvitten er en meget lille fugl med en vægt på 15-20 gram og den bliver sjældent mere end 3 år gammel. For det meste lever og yngler musvitten i skove hvor der er mange insekter, men enkelte fugle bosætter sig tæt på menneskelig bebyggelse fx. i haver eller parker. Musvitten er udbredt over det meste af Europa og i hele Asien og Rusland - helt over til Japan. Den spiser gerne fra foderbrættet om vinteren, da det er svært at finde nogle insekter. Hvis du vil have at musvitter skal leve og yngle i din have kan du hænge fuglefrøblanding eller jordnødder ud til dem. Er du biavler kan du ofte opleve at musvitten banker på bistadernes flyvebræt og derved lokker bier ud og som de så hurtigt og grådigt fanger og spiser.

Uge 46. Skovspurven er en flokfugl

Skovspurven minder meget om gråspurven og forveksles derfor ofte med den. Skovspurven kan kendes fra gråspurven på sin chokoladebrune kalot og den mørke plet på kinderne. Skovspurven er en flokfugl og flyver ofte i småflokke på 5-8 stykker, derfor kan man forvente at se flere af dem i sin have ad gangen. Nogle gange kan der være helt op til 40 fugle i flokken, specielt i vinterhalvåret samles skovspurvene i en stor flok for bedre at kunne holde varmen. De små fugle vejer kun 20-25 g og har brug for varme for at klare sig gennem en kold vinter.

Skovspurven er meget udbredt i det meste af Europa og i Asien. I Danmark ses skovspurven sjældent i de større byer, bortset fra parker, grønne arealer og private haver.

Skovspurven føde består af diverse insekter og frø. Den spiser gerne fra foderbrættet, og hvis man vil tiltrække de små skovspurve til sin have, kan man med fordel hænge fuglefrø ud til dem. Skovspurven kan blive 13 år gammel og der er ca. 500.000 ynglepar i Danmark. 

Uge 45. Solsorten fortrækker at tage maden fra jorden

Solsorten er blevet en af de mest udbredte fugle i Danmark. Der er mellem 2-3 mil. ynglende par og antallet er stadigt stigende. Det er meget nemt at skelne kønnene, hannerne er sorte og med et gult næb, mens hunnerne er mørkebrune med næb i samme farve. Solsorten forekommer over hele Europa på nær den nordligste del af Skandinavien, hvor det er for koldt for den. De fleste solsorte lever tæt på menneskelig bebyggelse, i villakvarterer og parker, mens bestanden oftest er tyndere i skove. Solsorte er meget menneskevante, de er ikke specielt sky over for mennesker og kan sagtens finde på at bygge deres reder meget tæt på hvor mennesker færdes. Solsorten er oprindelig en trækfugl som kun var i Danmark om sommeren. Nogle solsorte forlader stadigvæk Danmark om vinteren, men andre har valgt at være standfugle. Hunnen lægger 3-5 æg 2-3 gange om året og ungerne udklækkes efter 14 dage. Solsorten foretrækker at samle mad fra jorden, det kan fx. være snegle eller regnorme om sommeren og udlagt brod eller frø om vinteren.

Uge 44. Pindsvin

Mange folk nyder at fodre pindsvin i haven og har stor fornøjelse af de regelmæssige besøg. Om sommeren fortrækker vores pindsvin typisk pindsinepate som smager meget godt for dem, men indeholder ikke så meget protein. Sidst på efteråret skal de små pindsvin hurtigt komme op i vægten, så nu lader de pate stå og går direkte efter tørkost, som indeholder mange flere næringsstoffer. Pindsvinet går som regel i vinterhi i november efter dens naturlige kost er forsvundet. 

Man kan igen fodre pindsvin om foråret, da pinsvinet hurtigt skal op i vægt efter den hårde vinter og mange måneder uden mad.

Om sommeren er det ikke nødvendigt at fodre pindsvin, det kan selv finde mad uden problemer. Det man kan gøre, er at stille noget vand i en skål, så det altid er der, da det kan være svært for pindsvinet at finde nogle naturlige vandkilder.

Uge 43. Spætmejsen er let at kende

Spætmejsen er en lille fugl med en blågrå overside og en tydelig sort streg gennem øjet. Spætmejsen er den eneste danske fugl der kan bevæge sig forlæns ned af en lodret træstamme. Denne fugl er dog ikke nogen almindelig gæst ved foderbrættet, da den er ret sjælden i Danmark i det hele taget, med kun 20.000 ynglepar. Spætmejsen har oplevet en nedgang i antallet på 40 % de seneste 10 år og den er derfor fredet i Danmark. Ellers findes spætmejsen over det meste af Europa samt i Asien og i Rusland. Føden består for det meste af agern og hasselnødder, som bliver hamstret om efteråret. Jo mere foder den formår at få hamstret gennem efteråret, jo større chance er der for at overleve vinteren og bestandsudviklingen afhænger meget af frøproduktionen i det pågældende år.

Den bygger oftest rede i gamle løvtræer og for at undgå konkurrencen med de større fugle bliver indgangshullet klinet til med ler, så større fugle som fx. spætter ikke kan komme ind i reden.

Uge 42. Hættemågen er ikke speciel velkommen i haven

Hættemågen er let at kende i sin yngledragt , hvor den har chokoladefarvet hætte. I vinterperioden fældes hætten, så der kun er en plet på kinden. Man kan også genkende hættemågen på dens røde næb og røde lange ben. Den forekommer over det meste af Europa og i Asien.

Også i Danmark yngler mågen i det meste af landet, men de fleste kolonier findes på de små øer ved kysterne og fjordene, hvor der kan være op til 25000 par i sådanne kolonier. Antallet af hættemåger i Danmark er på tilbagegang og er faldet med mere end 70 % siden 1960'ne. På  nuværende tidspunkt er der omkring 120.000 par og fuglene er blevet fredet for at prøve at mindske tilbagegangen.

Hættemågen kan blive ret gammel, helt op til 30 år. Den stort set alt spisende , d.v.s alt hvad den kan finde ude i naturen, insekter, orme, småfisk og affald. De fleste danske hættemåger trækker sydpå eller vestpå i vinterhalvåret, men enkelte bliver i Danmark og overvintrer herhjemme.

Uge 41. Hare i byen

Haren er et af de meget udbredte pattedyr i Danmark, den findes over det meste af landet. Som regel holder haren til i naturområder, men enkelte harer bosætter sig også i forstæderne til de større byer. I modsætning til mange andre dyr lever haren i det åbne landskab i stedet for at gemme sig. På den måde kan den se sine evt. fjender på lang afstand og den løber væk med det samme hvis man forsøger at komme i nærheden af den. Vi har haft harer på vores græsplæne i flere år i træk, nogle gange kunne vi observere helt op til 3 harer på samme tid. Haren har meget store øjne og den kan se hele vejen rundt uden at den behøver at dreje hovedet. Den ser ikke nær så godt som mennesker, men den registrerer alligevel alle bevægelser i synsfeltet. Hvis den får øje på en fjende, fx. en ræv eller en husmår, kan den løbe med en hastighed på helt op til 80 km/t.

Hunnen kan være gravid med hele 2 kuld killinger på samme tid. Når den føder sker det som regel midt på en mark. Allerede efter en time at killingerne er født, kan de løbe med stor hastighed.

Uge 40. Det er hyggeligt at fodre ænder

Der er mange mennesker der finder stor fornøjelse i at fodre ænder og svaner i vandløb, søer eller damme i naturen eller i parkanlæg. Mange bruger bare almindeligt brød, som de tror ænderne godt kan lide. Desværre kan brødfoder forårsage skade på både vandmiljøet og dermed fuglene. Brød synker nemlig hurtigt til bunds i vandet og medfører forurening. Det bedste er at bruge et specielt foder, som både er attraktiv for ænder og svaner og som flyder på overfladen i stedet for at gå til bunds. 

På billedet ses gråanden, som er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Ynglebestanden af gråænder er vurderes til mindst 20.000 par, og de forekommer i alle typer af vandmiljø og også i mange af byens parker. Hannen er meget let genkendelig på det grønne hoved og den hvide halsring, mens hunnen kan kendes fra andre andefugle på det blå vingespejl. De fleste danske ynglefugle er standfugle, men sent om efteråret kommer der mange tusinder af trækgæster nordfra på vej til overvintringspladser i Vesteuropa.

Uge 39. Ny generation af pindsvin vælger fastfood

Da vi i starten af september begyndte at stille pindsvinefoder ud i haven om aftenen, forventede vi slet ikke at det ville tiltrække så mange pindsvin. Vi har indkøbt 2 slags pindsvinefoder fra England, tørkost og pate, og ville afprøve om de virkelig var attraktive for pindsvin. Konklusionen er YES! Nu stiller vi flere skåle med tørfoder forskellige steder i haven, så pindsvinene er nødt til at gå lidt rundt for at finde dem. Det er selvfølgelig ikke meningen at foderet skal erstatte pindsvinenes naturlige føde. Målet er at tiltrække pindsvinene til vores have så denne skadedyrsbekæmper kan hjælpe os med at udrydde snegle og andre skadelige insekter. I følge vejrudsigten, kan der komme frost allerede i næste uge, så pindsvinefodring i haven kan ligeledes hjælpe mange unge pindsvin til at opnå den nødvendige og passende vægt for at kunne overvintre. Det er lidt sjovt at de voksne pindsvin og unger har forskellige madvaner: de voksne spiser mest tørkost, mens de unge fortrækker pate. De unge pindsvin spiser tidligt om aftenen og de ældre kommer først senere og tager resterne.  

Uge 38. Solsort på nært hold

Solsorten er blevet en af Danmarks almindeligste fugle, og den er ikke speciel sky. De store bestande af solsorte findes i parcelhuskvarterer. 

Solsorte i haven kan en gang imellem være irriterende fordi de grådigt spiser afgrøderne, såsom jordbær, kirsebær, rib osv. Den største del af føden finder solsorten i græsplænen, i køkkenhaven, eller i blomsterbedet. Den tager mange regnorme, men heldigvis tager den også mange snegle og insekter. Det ser ud som om den også er begyndt at spise små dræbersnegle. I år har vi ikke haft så mange snegle som vores naboer, og vi tror selv på at det bl.a. er pga. 3-4 par solsorte som vi fodrede i løbet af vinteren, og som besøgte vores have flittigt i foråret og i sommeren. Solsorten var oprindelig en trækfugl der ikke overvintrede her i Danmark, men de er efterhånden blevet fastboende. Om vinteren er de næsten altædende, og det er ikke ualmindeligt at have en halv snes solsorte ved foderbrættet.

Uge 37. En frø med kloge øjne

I denne periode er der sikkert mange haveejere, der klipper deres stauder ned, brænder bål og rydde op i deres haver inden vinteren tager over. Når man gør det, skal man være meget påpasselig, der er nemlig mange dyr, bl.a. frøer, der gemmer sig under stauderne eller under bunken af grene, der skal brændes.

Frøerne findes over det meste af landet. De holder oftest til i søer, moser og andre fugtige steder, men det er meget almindeligt, specielt i perioder med meget regn, at de forvilde sig i vores parker og haver. Frøerne er også nyttedyr, da de fanger mange små  og generende insekter, som fluer og myg. Frøerne starter deres liv som haletudser, hvor de udelukkende lever i vandet, derefter udvikler de sig og få bl.a. lunger, så de kan undvære vand i længere periode. Parring foregår i vandet og frøerne kan først parre sig, når de er 3 år gamle. Der er 11 slags frøer i Danmark. Frøen på billedet hedder butsnudet frø, som oftest er ret stor med lysebrune til mørkebrune farver.

Uge 36. En guldsmed nyder solen

Det varme vejr og solen tiltrækker guldsmede og gør at de bliver mere aktive i sommervarmen. Guldsmede lever oftest ved vandet, omkring søer eller sumper, men indimellem kan man være heldig at se guldsmeden i sin have, hvor den fanger andre små insekter. Voksne guldsmede flyver som regel rundt, mens deres larver lever i vandet i 3-4 år. Larverne spiser haletudser og småfisk som de fanger i vandet, mens de voksne guldsmede fanger diverse insekter over søens overflade. Guldsmeden må betragtes som et nyttedyr, da den spiser skadelige insekter, som fluer, myg osv. Guldsmeden er næsten helt blød, når den udklækker og forvandler sig til det voksne insekt. Den hænger i græsset eller i en busk i noget tid, før den kan flyve. I Danmark er der registreret 35 slags forskellige guldsmede. Den største af slagsen er den blå guldsmed. Den måler 7-8 cm i længden, og dens vinger kan være helt op til 11 cm. Hver guldsmed har som regel sit eget jagtterritorium, og hvis der kommer andre guldsmeder bliver de jaget væk. Guldsmedens største fjender her i Danmark er fugle og frøer.

Uge 35. Sommerfugle på en sommerfuglebusk

Det er et fantastisk syn, når man om morgenen går ud i sin have og ser dagsommerfugle på sine blomsterbuske. Vil man have flere sommerfugle i sin have, skal man sørge for at plante de blomster og buske, som tiltrækker dem. Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en af dem, som er meget attraktiv for sommerfugle og humlebier. Busken vokser selvsået i den vestlige Kina, mens frøerne fra busken sjældent modner her i landet. Sommerfuglebuske blomstrer i lang tid, fra juli til september og findes i mange flotte farver, fra hvid til mørkeviolet. På billedet ser man 3 sommerfugle af slagsen dagpåfugleøje, og den sidste sommerfugl, der er længst ude, hedder nældens takvinge. Øjepletterne på sommerfuglens vinger skal ligne et øje. Hvis sommerfuglen bliver angrebet af en fugl, vil fuglen som regel gå efter øjet, og på den måde vil sommerfuglen sandsynligvis slippe med en mindre skade på vingen i stedet for at blive spist. Der er i alt 2400 sommerfuglearter i Danmark, men de fleste flyver kun om natten og bemærkes derfor næsten aldrig.

Uge 34. Et glad og tilfreds pindsvin

Den største bestandstæthed af pindsvin finder man i forbindelse med menneskelig bebyggelse. Parker, villakvarterer og store haver omkring huse og gårde giver med deres spredte træer, buskadser og hække de bedste betingelser for, at pindsvinet kan finde både føde og skjul. Pindsvin er mest aktive i august og september, da de er der de får unger, som hurtigt skal nå at komme op i vægt inden vinteren, hvor pindsvinet sover det meste af tiden.

For at tiltrække pindsvin i sin have kan man opstille nogle egnede skjulesteder, hvor pindsvinet trygt kan opholde sig i løbet af dagen, hvor den er inaktiv. Et pindsvinehus eller en pindsvinekurv kan fungere som en rede både til de pindsvin som søger læ i løbet af dagen, men også som et overvintringssted, mens pindsvinet vintersover fra oktober til maj. Kurven kan stilles på et tørt sted, gerne under nogle buske i haven og der kan lægges noget kompost eller blade i kurven, så det føles som et mere naturligt værested.

Uge 33. Tyrkerduer i vores træ

Hvem har ikke hørt den lille grålige tyrkerdue, når den en tidlig forårsmorgen uafladeligt har ladet sin monotone ku-kuuh-ku lyde uden for sommerkammervinduet. Og den kan blive ved med det i timevis, engang imellem holder den en pause og flyver af sted for at udføre sin parringsflugt.

Tyrkerduen blev for første gang observeret i Danmark i 1938 og siden har den spredt sig over hele Danmark og forekommer nu overalt - selv på næsten alle småøer. Den træffes først og fremmest i byer og landsbyer, hvor den kan finde føde efterladt af mennesker, eller ved pakhuse og siloer, hvor den kan finde korn. Ude i det åbne land langt fra menneskelig bebyggelse holder den ikke regelmæssigt til. Den yngler oftest i haver, parker på el-master og lignende steder. Tyrkerduen er for øvrigt meget produktiv, ikke sjældent har den her i landet 4-5 kuld om året. Tyrkerduen er ikke sky, og kommer gerne tæt på mennesker, hvis der er udsigt til lidt korn eller en brødkrumme på byens torv.