Dagbog 2010

 

Dyr, fugle og insekter i haven og byen - 2011

(klik på billederne for at se store billeder)

 

Pindsvinehus med bagdør

Foder til ænder og svaner

Pindsvinetørfoder

Pindsvinemad på dåse

Pindsvinekurv i flettet naturmateriale

Vægfoderhus med stråtag

Peanutkrans

Honning fra egen bigård

Egernhus

Humlebihus

Fuglebad

Redekasse hollandsk gavlhus

 

 

 

 

 

Uge 50. Ringduen i egetræet

Landmænd betragter ofte ringduer som skadedyr, fordi de har en særlig forkærlighed for ærter, bønner og  forskellige slags kål, f.eks. rosenkål. En væsentlig del af føden får de fra åbne marker. Ringduen tilbringer ikke meget tid i villakvarterer med små haver, men fortrækker de steder hvor der findes egetræer eller bøgetræer. Der kan de tage agern, bog, hyldebær og tjørnebær. De æder også gerne ukrudtsfrø, orme, snegle og insekter.

Ved foderbrættet tager ringduen gerne brød, frø og grøntsagsrester direkte på jorden. Man skal ikke blive forbavset, hvis man ser en ringdue æde småsten. Stenene anbringes i kråsen og bruges til at knuse føden i fuglens hals (kråsen) som en slags tyggeredskab, inden maden går ned i maven.

I vores have ser vi oftest ringduer i rønnebærtræet eller i egetræet. Fra det tidlige forår til sent om sommeren optræder ringduerne i par, hvor de sidder og laver kæresterier med hinanden, men om vinteren er det ikke et sjælden syn at se en due som sidder helt alene.

Uge 49. Det ideelle foderbræt.

Der findes i princippet 2 slags foderbrætter: med tag og uden tag. Som udgangspunkt, fortrækker fuglene det enkle bræt uden tag, fordi det giver dem en god oversigt over omgivelserne. Når det er sagt, må man konstatere at der er flere grunde til at anskaffe sig et foderbræt med tag. Først og fremmest, beskytter et tag over foderbrættet foderet mod at blive vådt. I områder med mange måger, byduer og andre store fugle, er det vigtigt at begrænse disses adgang til fuglebrættet, fordi de er store nok til, at de kan æde alt foder ved et enkelt besøg på foderbrættet og skræmme de små fugle væk. Det kan taget også være med til at forhindre.

Har man besluttet sig for at anskaffe et foderbræt med tag, er det bedst at overholde følgende regler: Foderbrættet skal helst være åbent til alle sider, så fuglene let og uforhindret kan flyve ind og ud og holde øje med eventuelle farer. Brættet bør være bygget af et materiale, der er let at rengøre. Lister langs kanten af brættet som forhindrer at foderet bliver blæst væk er et must.

Uge 48. Solsortens efterårssang

For 200 år siden var solsorten udelukkende en sky skovfugl, men i dag findes der næppe en have uden et blivende solsorte par. Solsorten siges at være meget territorial året rundt, men det er alligevel ikke så sjældent at se en halv snes solsorte løbe rundt i ens have og søge efter orm i jorden. Om sommeren er solsorten ikke speciel sky og kan sagtens opholde sig ganske tæt på mennesker. Går man ud i haven sent på efteråret eller om vinteren, kan man ofte høre at solsortene advarer hinanden om at der nogen der trænger ind på deres territorium. Desværre hører man slet ikke om vinteren den berømte solsortesang, som i utallige variationer kan nydes fra tidligt forår til sent på sommeren fra næsten hver eneste træ og busk. Kun når vejret er ualmindelig godt, kan en han flyve op på et højt udhæng for at afprøve lidt sin stemme i en meget afdæmpet version af sangen. Man kan så få lov til at træne sine ører lidt. Vinteren er snart forbi, og allerede i februar-marts vil solsorten begynde at vise omverdenen og alle hunnerne hvor flot dens sang er.

Uge 47. Egernet er tilbage

Vi har ikke set meget til egernet i løbet af sommeren, men nu er det tilbage. Det er ikke svært for egerne at finde foder om efteråret. Egerne er næsten altædende, og ud over nåletræsfrø, æder de også nødder, olden, svampe, solsikkefrø, og lignende, som der er mange af om efteråret. Egernes appetit fejler ikke noget, og de spiser sig ikke kun mætte i alle de lækkerier som de kan finde rundt i skoven, parkerne og haverne, men de hamstrer også og laver store forrådsdepoter til vinteren. Hasselnødder, valnødder og agern gemmes enten i hule træer, eller graves ned. Svampe tørres og gemmes ligeledes i forrådsdepoter. Ofte er egerne så optagede med at lave større og større forråd, at de slet ikke kan stoppe med at hamstre. Det siges også at egerne har en dårlig hukommelse, så en del af de olden og nødder de graver ned, får bare lov til at ligge og spire til næste år. Det er selvfølgelig godt for naturen, fordi det giver spredning af frø. Finder egerene et sted, hvor det er nemt at forsynde sig med god føde, kommer de igen og igen.

Uge 46. Hvad bygger musvitten sin rede af?

Redekasser som har været i brug bør altid rengøres om efteråret. Rengøringen bør først udføres i september for at være sikker på, at kassen ikke længere anvendes. Men man må heller ikke vente alt for længe med rengøringen, fordi der er mange fugle der gerne vil bruge kassen som overnatningssted om vinteren. Gamle kasser indeholder ofte parasitter, som sagtens kan overvintre. Parasitterne kan nemt komme til at skade næste års generation af unger, så fuglene undlader normalt at yngle i den samme kasse 2 gange i træk, hvis ikke den forinden er blevet tømt for redemateriale og rengjort. Den gamle rede og eventuelle rederester skal fjernes, og kassen skal skylles grundigt med vand. Er der mange parasitter, kan kassen behandles med et insektmiddel f.eks. pyrethirum, som er ganske uskadeligt for fugle men giftigt for insekter og andet kryb.

Når man fjerner en rede, kan man også studere hvad den består af. Musvittens rede er f.eks. godt isoleret og bygget at store mængder af mos blandet med uld, som kan være både hundehår eller redeuld.

Uge 45. Lille bitte pindsvinepige

Nu er vi snart midt i november, og de fleste voksne pindsvin er allerede gået i vinterhi. Nu er der mest de unge, som ikke endnu har opnået det nødvendige brune fedtlag for at kunne gå i hi, der kommer hver aften i håb om at det proteinholdige pindsvinefoder er serveret til dem. Ofte oplever vi at pindsvineungerne sidder og venter foran foderskålene så snart det bliver mørkt. De unge pindsvin er slet ikke sky og stiller gerne op til modefotografi uden at rulle sig. Vi er lidt bekymret over at pindsvineungerne i år er meget små i forhold til samme periode sidste år, og ofte laver vi derfor genopfyldning af pindsvinefoderskålene lige inden vi går i seng, således at flere unger kan få del af foderet. Vi har indtryk af at pindsvinefoderpladserne også bliver besøgt meget sent om natten. Det tilskriver vi at det må være pindsvineunger som kommer fra lang afstand. Hver eneste morgen kan vi konstatere at alt foderet er spist, og at der måske kommer mange unger forgæves. Vi overvejrer at stille vækkeuret til at ringe kl. 3 om natten for genopfyldning af skålene...

Uge 43. Gulspurv

Gulspurven er en af Danmarks talrigeste fugle og forekommer overalt. Den kan ses i levende hegn, skovlysninger og i unge granplantager. Desværre, kommer den stort set aldrig til villakvarterer, så vi har aldrig set denne flotte fugl i vores have i Højbjerg. Billedet til venstre af en han gulspurv stammer fra Salling, hvor vi havde lejet et sommerhus som lå direkte ned til Limfjorden med masser af grantræer i området. Hannerne er nemt genkendelige på deres citrongule hoveder. De er også meget mere synlige end hunnerne, idet de i lange perioder sidder stille i toppen af buske eller grantræer. Hunnerne er mindre synlige, fordi de opholder sig mere på jorden i ly af buske og grene. Om foråret og om sommeren er gulspurvene stærk territorielle, og markerer deres territorium med en let genkendelige sang, som lyder lidt som "en-to-tre-fir'-fem-seks-syv". Om efteråret opløses territoriet, og gulspurvene danner flokke, som kan være helt op til 200 stk., der flyver rundt på stubmarker og besøger foderpladser, hvis disse ligger ud til åbent land.

Uge 40. Har du harer? 

Harer er ikke noget sjældent syn i Højbjerg. Der bor mange harer på de omgivende åbne landskaber og friarealer af enge, hvor der også er udsat specielt Højlandskvæg for nedgræsning. Harene føler sig både trygge og godt beskyttede af det elektriske hegn som skal holde kvæget indenfor de begrænsede arealer og som dermed også holder både mennesker og hunde på afstand. Flere af harerne bevæger sig dog ofte udenfor det indhegnede område og besøger jævnligt de store græsplæner omkring Rundhøj . Under en aftens gåtur i den lille park ved Kragelundsskolen blev vores hunde flere gange aktiveret af harer der hoppede ubekymret rundt imellem træerne og husene. Hvad en hare har at lave på den store parkeringsplads ved Dansk Supermarked på Bjødstrupvej er dog en stor gåde: der findes nemlig hverken føde eller noget andet attraktivt for den, men en hare er ofte set der langsomt gående imellem de parkerede biler. Efter 2-3 ugers sommerferie uden plæneklipning kan man ofte observere harer i egen have som prøver på at 'hjælpe' med at klippe græsset.

Uge 39. Et hus til pindsvin som fortrækker at spise i fred og ro 

Når man stiller pindsvinefoder ud i haven til pindsvin, kan man ikke 100% være sikker på at det er pindsvinet der har spist maden. Pindsvinet er nemlig et nat dyr, og det kan godt ske at det besøger ens matrikel først kl. 3 - 4 om natten. Ræven, husmåren, grævlingen og fritgående katte kan også være interesseret i det næringsrige pindsvinefoder. Man må nok erkende at der er ikke så mange mennesker der gerne vil fodre naboens kat i sin have, så det er ofte et spørgsmål om at sikre sig at det er pindsvinet der får maden.

Der findes en nem måde at afskære uønskede dyr fra at spise pindsvinefoderet, nemlig ved at anbringe det i et specielt pindsvinehus / foderhus. Huset har en lille labyrint gang som hverken ræv eller kat kan passere, og et tag som kan løftes, således at man nemt både kan stille maden til pindsvinet, rydde op og observere dette fascinerende dyr. Er man specielt heldig, kan man opleve at et pindsvin bosætter sig i dette rumlige hus, hvor der er plads nok til en hele pindsvinefamilie.

Uge 38. Fem frugter om dagen holder lægen af bagen 

Blåmejsen lever mest af insekter om sommeren og af en blanding af insekter og forskellige frø om vinteren. Om efteråret æder blåmejsen gerne overmodne frugter, specielt æbler eller pærer. Frugtkød er ikke nær så næringsrigt og proteinholdigt som insekter eller frø, men det er ofte lettere tilgængeligt.

Vores gamle pæretræ i haven er i år fuld af pærer. Pærerne smager ikke specielt godt, og de får lov til at hænge på træet indtil de selv falder ned og det til stor glæde for både hvepse og fugle, og specielt blåmejser.

Hvepsene er mest interesseret i frugtkødet for dets sukkerindhold, men når blåmejserne æder pærer, er det ikke kun kødet de går efter. Blåmejserne hakker en tunnel midt i pæren og hele vejen ind til kernehuset for at få fat i kernerne. Blåmejserne er generelt meget opfindsomme og lærer gerne af hinanden. Denne lille mejse på billedet er meget ung, men den har allerede lært og fundet ud hvordan den kan nemt få fat i de proteinholdige kerner ved at hakke hul i pæren .

Uge 37. Mosaikguldsmedene er naturlige kunstnere

Mosaikguldsmedene er store og imponerende insekter med enorme blålige øjne. De kan være op til 75 mm i længden og med vingefang op til 110 mm. Mosaikguldsmeden er meget almindelig i det meste af Danmark. Den yngler i næsten alle typer stillestående ferskvande, og kan endda yngle i små havedamme. De voksne mosaikguldsmede kan træffes jagende på lang afstand fra ynglersteder, og de jager, modsat andre arter, også sent om aften og i gråvejr. Blå mosaikguldsmed kan nemt kendes på, at oversiden af de 2 sidste bagkropsled er ensfarvede, blå hos hannen og grønne ved hunnen. Hannerne er mere synlige, mens hunnerne lever mere skjult. På billedet til venstre ses en han som hviler sig på en af vores sommerfuglebuske i haven.

Mosaikguldsmedene er fantastiske flyvere og samtidig også grådige rovdyr eller insektbekæmpere. De flyver med en hastighed af 25-40 km/t, og fanger insekter flyvende i en slags fangkurv, som de danner med benene. Byttet ædes i luften.

Uge 36. Vi vil ha' Viasat! 

Pindsvin er ikke territoriale og færdes frit uden grænser. I slutningen af august - starten af september vrimler det med pindsvin i villakvarterene. Det er både gamle og unge pindsvin der er på spil. Pindsvinemødrene er lige stoppet med at fodre deres unger, og skal hurtigst muligt genoplade fedtdepoterne. De kan få helt op til 10 unger, så i mange haver er pindsvinebestanden nu vokset væsentligt. Om de små unge pindsvin kan nå den nødvendige vægt er helt afgørende for deres overvintring og overlevelse. De gamle hanner vil også gerne komme hurtigt op i vægten inden de kan gå i hi.

Vi fodrer pindsvinene i haven hver aften, og de kommer gerne og spiser den specielle pindsvinetørkost og pate som vi stiller ud til dem i haven. Sjovt nok, men lige den aften da Danmark spillede en meget vigtig kvalifikationskamp i fodbold mod Norge, kom pindsvinene ikke... Vi viste slet ikke at pindsvin er så interesseret i fodbold, og nu overvejer vi om ikke der skal installeres Viaset i pindsvinefoderhuset.

Uge 35. Farvel og tak for i år

Vinbjergsneglen må anses for Danmarks smukkeste snegl med hus. Typisk beskrives vindbjergsneglens hus som lyst brun med 5 mørke bånd, men i visse egne vil alle snegle over en vis alder være næsten hvide. Denne flotte farve må tilskrives egnens kalkforhold, og kalk har vi nok af i Jylland.

Vindbjergsneglen bliver først kønsmoden i en alder på 3-4 år. Det er i starten af maj måned at de begynder at parre sig, og parringsspillet kan nemt vare op til 10 timer. Ca. 3-4 uger senere lægger sneglene det første kuld æg, som normalt består af 20-60 æg. Æggene er på størrelsen med ærter og ligner perler. I gunstige år kan sneglene nå endnu et kuld. Disse snegles parringsspil er blevet observeret i starten af september, så hvis vejret tillader det, kan de måske godt nå at lægge æg inden de går i dvale i oktober. Vi håber at æggende kan overvintre, og at der til næste år bliver flere af disse flotte dyr i vores have og i den nærliggende skov. Sneglene

gør ikke den store skade på afgrøderne da de ikke formerer sig så kraftigt som dræbersneglene.

Uge 34. Væk med lortet

Svaleungerne ved Ballahage er nu blevet store. De kræver mere og mere mad. Forældrene kommer i gennemsnit hver 50 sek. med insektboller. Hver fodring varer ikke længere end 5 sek., så det er meget svært at fotografere dem. Til gengæld tager oprydningen af reden lidt længere tid, så det lykkedes os at tage et billede af en af forældrene med ekskrementer fra ungerne i munden. Det er meget vigtigt at holde reden ren. Bliver ungernes ekskrementer efterladt i reden, stiger faren for at ødelægge ungernes fjer og fødder men også for at sprede sygdomme og opformering af mider og andre insekter. De fleste fuglearter sørger også for at fjerne de hvide klatter rundt om reden, da de ellers ville tiltrække fjender, som krager og andre større fugle eller mårdyr. Men svalerne bygger normalt deres reder sikre steder, dvs. ofte højt og utilgængeligt, og ekskrementerne bæres derfor ikke langt væk. Der ligger nu mange ekskrementer neden for svalerederne i omklædningsrummene ved Balahage... så man skal være lidt forsigtig for ikke at træde sig i det. 

Uge 33. Kys frøen.

Den restriktive frø- og tudsepolitik mod vores gravhund Katja lykkedes. Katja får ikke længere lov til frit at jage frøer og tudser i haven, og de er nu begyndt at vende tilbage. Staudebedene nede i haven, der hvor det er meget fugtigt, er nu fulde af små frøer. Selv om mange af dem kun er et par centimeter store, er de identiske kopier af de voksne dyr. Frøer lever mest af insekter som fluer og myg, og tager ligeledes små snegle og larver. Selv om der nu er kommet mange dræbesnegle i Højbjerg, bruger vi ikke længere gift i vores have. Vi tror at den største rolle i bekæmpelsen af sneglene har de mange pindsvin som det er lykkedes os at tiltrække ved at stille speciel pindsvinemad frem rundt i haven. Men frøerne fortærer også gerne snegle, og selv om der endnu ikke er noget videnskabeligt bevis på at de er begyndt at tage de små dræbersnegle, så tror vi alligevel på at det gør de. Og hvis vi tager fejl, og det kun er fluer og myg at de æder i vores have, så vil vi alligevel gerne sige velkomne til disse flotte havens prinser .

Uge 32. Jeg ved en svalerede jeg siger meget mere.

Den findes i omklædningsrummene ved badebroen ved Ballahage, hvor svalerne flyver langst stranden og fanger masser af insekter. Og i reden er der unger og ungerne har dun. Jeg tænker nok de mærker.....

Jeg var lidt overrasket over at et par fugle fløj ind i omklædningsrummet igen og igen, og næsten ind i ansigt på mig, men så kunne jeg se at de var i gang med at fodre deres unger. Reden var placeret på en bjælke under taget lige ved indgangen til omklædningsrummet, og i den sad der 4 sultne unger. En nærmere undersøgelse viste, at omklædningsrummene er et af svalernes fortrukne ynglesteder. Der er reder i næsten alle rummene, men alle de andre var allerede forladt. Selv om jeg lavede billederne fra så lang afstand som muligt, reagerede ungerne på blitzen hver gang, de åbnede flittigt munden og gjorde sig klar til at blive fodret. De voksne svaler lod sig  heller ikke blive skræmte af kameraet, og fortsatte med at fodre ungerne. Hver fodrings seance tog ikke mere end 5 sekunder, og det var formodentligt kun en af ungerne der fik maden ved hver fodring.

Uge 31. Marie, Marie, Marolle, bed om bedre vejr

Der findes 31 arter af mariehøns i Danmark, men den 7-plettede mariehøne er uden tvivl den bedst kendte. Antallet af pletter på dækvingerne er genetisk bestemt og ikke udtryk for mariehønens alder, som nogle tror.

Den 7-plettede mariehøne er et rovdyr, og dens vigtigste fødekilde er bladlus, så antallet af mariehøns varierer år for år og er meget afhængig af om der er mange bladlus 2 år i træk. Det er specielt i æglægningsperioden (juni-juli) at mariehønen æder store mængder af bladlus, og voksne hunner æder langt mere end hannerne, idet de har ekstra behov for energi, næringsstoffer og vand til ægproduktion. Ud over bladlus, æder mariehønsene også trips, samt flue- og billelarver. Mariehønens larver fortærer også en hel masse bladlus. I år med mange bladlus kan der opbygges en enorm bestand af mariehøns. Det gør også at der ofte bliver fødeknaphed og mariehønsene migrerer så i store flokke i håb om at finde nye og egnede fødekilder. Desværre er året efter et 'mariehøneår' ofte med ganske få mariehøns, og det ser ud som om 2011 ikke bliver noget stort mariehønseår.

Uge 30. En snegl  på vejen er tegn på regn i Spanien

Men hvad er så mon  en snegl som vil være bjergbestiger tegn på i Danmark...??

Snegle med hus har et rigtigt godt år i år. Hverken den lange vinter eller det tørre forår har påvirket deres population. Og den meget våde sommer med regelmæssig regn har bekommet dem særdeles vel, og de er næsten alle steder i haven. Flere af dem er meget nysgerrige. De kravler op af husets murer, trappetrin, garager, postkasser m.m. Denne snegl fandt vi en skønne morgen på vinduet af vores soveværelse på 1. sal, dvs. i 5-6 meters højde. Den hang stille der hele dagen, men næste nat kom den en hel meter højere op, og var tilsyneladende på vej helt op til taget. Vi ved ikke hvordan sneglen kom på en sådan skør ide at lave bjergbestigning for at komme op på taget, og heller ikke hvad den fik at spise undervejs, men forundringsværdigt det er det, især når man tænker på de mange meter op og de kræfter som sneglen må have brugt og det endog på en sydvendt væg hvor solen i strejf dog har haft en udtørrende og udmattende kraft.

Uge 29. Kirsebær med hvepse

Pga. det tidlige og varme forår, fik vi stor udbytte af både kirsebær, jordbær, hindbær, solbær og ribs. Det er faktisk første gang at vi fik flere kirsebær end vi selv kunne spise. Solsorte som plejer at være os meget behjælpelige med fortæringen af både jordbær, kirsebær og ribs, har også opgivet, men til gengæld blev der så et kærkomment kirsebær overskud til hvepsene. Hvepsene går først i gang med kirsebærrene når bærrene er fuldmodne, og de fortrækker dem som er lidt overmodne med stort sukkerindhold og evt. lidt rådne. De laver et hul på den nederste del af bærret, og spiser det sukkerholdige frugtkød ind mod midten. Selv om hvepsene er gode til at fange insekter, spiser de dem ikke selv, men bruger dem kun til at fodre larverne i boet. Larverne belønner derefter hvepsene ved afgivelse af sukkerholdige affaldsstoffer. De voksne hvepse sulter i år  pga. det dårlige sommervejr. De skal have en masse kulhydrater, og det forklarer hvorfor de bliver tiltrukket af sodavand og søde frugter, som f.eks. blommer og kirsebær.

Uge 28. En hidsig husmår fra Romalt

I de fleste danske haver alle slags dyr er særdeles velkomne, og både pindsvin, egern, hare, rådyr, ræv og grævling er accepteret og ønsket når de forekommer sjældent. Et af de få dyr (ud over mus og rotter) der er uønsket er husmår. Det skyldes at husmåren gerne vil bo ganske tæt på mennesker, typisk på loftet, og som resultat deraf kan være meget generende. Husmår er et meget glad, legesyg dyr, og det er ofte det der irriterer dens ufrivillige udlejer mest. Husmåren er nataktiv, dvs. den går på jagt om natten og sover om dagen, og man kan normalt høre den larme på loftet om aftenen og tidligt om morgen, lige før og efter jagten.Som det står i flere bøger, er husmåren meget territorial, og der er normalt ikke flere end et par stykker pr. ha. I praksis sker det dog ofte at der er flere til stede, specielt i juli - august, hvor ungerne endnu ikke har forladt moderen. Unge husmår er typisk meget nysgerrige og fredelige, men voksne husmår kan være mere forsvarslystne og aggressive. På billedet ses en husmår fra Romalt, der er der i alt til nu fanget 5 dyr i fælder på blot 2 uger.

Uge 27. Det sidste tilflugtssted

Vi har altid haft en masse frøer og tudser i haven. Der er flere vandhuller i Højbjerg hvor frøerne kan overvintre og formere sig. Men i år er alle vores frøer emigreret til naboerne. Årsagen til det er at vores gravhund Katja kom til den konklusion at frøer er et udmærket legetøj. Hver gang hun får lov til at løbe frit i haven, bruger hun al sin tid på grundigt at undersøge alle stauder og bede for frøer og tudser. Hun spiser dem ikke, men jager dem rundt i haven. Hun syntes at det er så sjovt når de hopper, og hvis de tøver med at gøre det, så skubber hun dem med snuden. Desværre, bryder frøerne sig ikke så meget om at være Katjas legekammerater, så de fleste er flyttet væk. De få frøer som er tilbage, prøver at gemme sig der hvor Katja ikke kan få fat i dem, f.eks. i drivhuset, hvor adgang for hunde er strengt forbudt.

Til næste år vil vi installere nogle frogitater (frøhuse) rundt i haven, for at give frøerne og tudserne ro og beskyttelse fra vores morskabssyge gravhund.

Uge 26. Og hvem er det, der spiser vores kirsebær

Solsorten lever en stor del af året af regnorm, larver, insekter og andre smådyr, f. eks. haletudser og småfisk fra damme og vandhuler. Det er først om vinteren, at solsortene begynder at spise store mængder af frugter og bær fra f.eks. dværgmispel, kaprifolium og  berberis. Men der er i hvert fald en slags frugt, som solsorten ikke kan stå for om sommeren, og det er kirsebær. Er man speciel uheldig, så kan en flok solsorte plyndre et kirsebærtræ på et par timer, imens man er på arbejde. Der er mange der sætter net på træet for at forhindre solsorterne i at spise kirsebærrene. Vi synes at en god have skal give nok til både mennesker og fugle, så vi har valgt at plante hele 3 kirsebærtræer i haven. På et godt kirsebærår som i år, er der nok til både mennesker og forskellige andre dyrearter. Selv vores to hunde er ret vilde med modne nedfaldne kirsebær. Når fuglene går på kirsebærrov, kan det ofte skyldes tørst pga. at der har været er en lang periode uden nedbør og fuglene derfor søger frugt med stort vædeindhold. Man kan afhjælpe noget af problemet ved at stille vand frem til fuglene.

Uge 25. En utaknemmelig solsort på taget er bedre end 10 i hånden

Vi har efterhånden lært når både solsorte og musvitter slår alarm i haven, at det ikke betyder interne skænderier, men derimod peger på tilstedeværelse af eksterne fjender og som oftest er katten. Denne gang viste katten interesse i vores lille vægdrivhus, som den forsøgte at komme ind i igen og igen. En nærmere undersøgelse viste, at der i drivhuset sad en solsorteunge. Fuglen havde formentlig lige forladt reden (som vi har efterhånden fået flere af i haven). Sådan en ung solsort kan endnu ikke flyve ordentligt, gemmer sig normalt under buskene og bliver stadig fodret og passet af sine forældre. Vi ved ikke om solsorten havde gemt sig i drivhuset for katten, eller om den gik i drivhuset for at finde føde og senere blev opdaget af katten.

Katten jagede vi selvfølgelig væk, og solsorten redede vi ved indfangning og genudsætning. Desværre må vi konstatere at i stedet for at udvise taknemmelighed, fik solsorten under redningsaktionen fat i Svends finger, og desuden tømte den sig også på hans hånd, det skal jo være skidt før det bliver godt. 

Uge 23. En blåøjet og grim rågeunge fra det vilde Højbjerg.

Billedet er lavet ved Kragelundskolen i Højbjerg, hvor der i parken findes en rågekoloni, så vi formoder at det er en rågeunge, der fornyelig har forladt reden. Ungen sad i græsset, og først da vi kom ganske tæt på, fløj den op og satte sig på det nederste af en gren.

Råger er ikke specielt populære i Danmark, først og fremmest fordi de bliver ofte forvekslet med krager. Der er mange der tror at råger, lige som krager, æder fugleunger og æg. I virkeligheden lever råger af skadelige larver og insekter, og plyndrer aldrig småfugles reder. Det er nemt at se forskel på en krage og en råge: hos de voksne råger er huden omkring næbbet helt nøgen. Læs mere om råger...

At råger er uønskede i villakvarter, skyldes ofte også at de larmer temmelig meget og det også meget tidligt om morgenen. Råger yngler i kolonier fra en halv snes til mange hundrede reder. Selv om de ruger højt op i træerne, kan deres skrig virke meget generende på mennesker som har deres reder i deres nærhed.

Uge 22. Liljebiller parrer sig

Liljebiller (Lilioceris lilii) er en af de mest irriterende, skadelige insekter i haven. Disse grådige biller og deres larver angriber liljerne, og det er pga. dem at mange haveejere helt er holdt op med at dyrke disse flotte blomster i haven. Voksne biller overvintrer et beskyttet sted i nærheden af liljerne, og i det tidlige forår begynder de at æde blomsternes spæde blade. Fra slutningen af marts til starten af juni foregår parringen. Hunnen lægger op til 450 æg i løbet af sæsonen, typisk cirka 12 æg ad gangen på undersiden af et enkelt liljeblad. Æggene udklækkes efter 6 dage, og de nyudklækkede larver går ligeledes til angreb på liljebladene, og gør endnu mere skade på planterne end de voksne biller gør. Den mest effektive metode at bekæmpe billerne på, er ved indsamling af de voksne biller i det tidlige forår, inden de begynder at lægge æg. Indsamling af billerne kræver at man er hurtig og har en speciel teknik, for hvis billerne aner fare, lader de sig straks falde til jorden, hvor de er svære at se og få fat på.

Uge 21. Musvitungerne er reddet!

Redekassen som vores musvitpar har valgt til at yngle i, er opsat lige efter bogen, nemlig i cirka 1,7 meters højde. Desværre, er det ikke kun os, men også naboens kat, der har lagt mærke til den ihærdige trafik af musvitter ind og ud af kassen og har derfor fået lyst til at supplere kattefoderet med musvitunger. Heldigvis for musvitterne skete det, imens vi var hjemme. Vi hørte at både musvitter og solsorte slog alarm og så at katten allerede havde været i træet, revet redekassens låg af og havde forsøgt at få fat i ungerne. Forsøget mislykkedes, fordi kassen er dyb, og ungerne lå i bunden, men vi var nødt til hurtigt at reparere kassen og beskytte den fra nye angreb. Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at kikke ind i redekassen og lave et par billeder. Ungerne ligger i en velisoleret rede, bygget at mos, uld og små grene. Vi kunne med lettelse konstatere at der ikke var sket nogen større skade, for 10 minutter efter at vi var færdige med at reparere kassen, kom forældrene tilbage og begyndte at fodre ungerne.

Uge 20. Musvitter i en gammel redekasse

Tidligt i foråret opsatte vi en gammel musvitkasse i et pæretræ lige over for vores køkkenvindue. Redekassen var sidste år beboet af en humlebifamilie og krævede derfor en grundig rengøring, men vi blev belønnet for vores indsats da et musvitpar udvalgte efter nøje inspektion kassen for at yngle i den.

Vi forundres igen og igen over at fugle kan være så usynlige og anonyme imens de bygger rede og ruger på æggene. Selv om vi så at musvitterne undersøgte kassen grundigt i marts-april måned og også at de tilhakkede indflyvningshullet (som de ofte gør med deres bolig), så vi dem slet ikke komme til kassen med redemateriale, og vi var overbeviste om at musvitterne havde fravalgt kassen. Det blev derfor en stor og glædelig overraskelse for os at se dem flyve ind og ud af kassen nu da de tilsyneladende er begyndt at fodre deres unger. Begge forældre kommer med maden, og i perioder kommer de til kassen næsten hver minut. De er meget tillidsfulde, og vi kan stå og fotografere dem på 3-4 meters afstand uden at de holder sig væk.

Uge 19. Held og lykke til solsorteungerne

Solsorteungerne som beboede vores cykelskur har nu forladt reden. Det skete overraskende tidligt, kun 12 dage efter at æggene var blevet udklækket. Den hurtige udvikling skyldes efter vores mening blandt andet det gode vejr, som bevirkede at forældrene ikke behøvede at ligge på reden for at opvarme ungerne, men i stedet kunne samle mad og fodre dem. Alle ungerne havde vokset rigtig meget på de kun 12 dage, og der var blevet meget trangt med pladsen i reden. Specielt en af ungerne (den som på billedet kikker direkte i kameraet) var blevet meget stor, og det var den, der som den første, besluttede at det nu var på tide at forlade reden, mens de andre blot fulgte med. Bortflyvningen skete imens jeg fotograferede dem (uden blitz for ikke at genere dem). Jeg nåede at lave 4-5 billede inden ungerne fløj fra reden og gemte sig under de nærtliggende buske. Ungerne vil nu et par efterfølgende dage blive fodret af forældrene på jorden inden de helt forlades og skal klare sig selv. Det er en farlig periode, hvor ungerne skal lære at overleve i en verden fuld af katte, hunde og andre fjender.

Uge 18. Den stolte solsortemor

Ungerne har det godt, og vokser utrolig hurtigt. Solsorteparret knokler fra morgenstund til sen aften for at skaffe mad nok til de forslugne og sultne unger, og kommer på skift til reden med en dinner transportable som oftest består af et pænt bundt fine og velsmagende orm. I den periode hvor solsortene byggede reden, lagde æg og rugede på æggene, var de meget diskrete og næsten usynlige. Nu er de voksne fugle blevet mindre forsigtige, og kommer ofte ganske tæt på os i haven. De holder øje med os når vi graver i haven, og så snart vi er væk, gennemsøges jorden for orme og andre lækkerier til både dem selv og deres unger.

På kolde dage og specielt de kolde nætter der lige har været, var solsorten nødt til at ligge i reden en del af tiden for at opvarme ungerne, men nu har ungerne fået fjer og selv om det ikke er alle steder på kroppen, betyder det dog at de ikke længere er så kuldefølsomme. Det er også blevet varmere om aftenen, så moren kan få en ledig stund til stille afslapning på en gren på træet ved siden af cykelskuret med de sovende og mætte unger. 

Uge 17. Æggene er udklækket

Det skete torsdag d. 28 april. Tirsdag og onsdag kunne vi se at solsorten ikke længere lå på reden hele tiden. Det gjorde os bekymrede, og vi kikkede ind for at tjekke om æggene var på plads og ikke var blevet stjålet af krager, husmår eller katte. Det viste sig at æggene var i reden, men hunnen var der ikke. Da vi kikkede igen torsdag kl. 15 kunne vi se der nu var kommet 3 unger. Vi var ved at tro at det sidste æg var fortabt, men kl. 16 kom der den sidste lille fugl ud. Alle unger ser flotte og raske ud. De er næsten fuldstændig nøgne, men alligevel med lidt dun på kroppen her og der. Det lykkedes os at lave et par billeder af de nyfødte unger inden solsorteparret fra en nærhængende gren begyndte at protestere og skælde os ud. Ungerne selv havde ikke noget imod at blive fotograferet og komme på vores hjemmeside som nye superstjerner. Deres øjne er helt lukkede, så blitzen generer dem ikke. En af dem forvekslede kameraet med moderen og gav tydeligt tegn til og krav på at blive fodret.

Uge 16. Solsortens rede i cykelskuret

Solsorten er en af de fugle der begynder at bygge rede og lægge æg tidligst. Hele processen tager kun cirka en måned. Æggene udklækkes efter et par ugers rugning, og efter yderligere et par uger er ungerne klar til at forlade reden. Om efteråret finder vi ofte 4 - 5 gamle reder forskellige steder i haven, men det er ikke altid at man lægger mærke til dem om sommeren. Solsorten er nemlig meget dygtig til at ligge musestille og ubemærket på æggene i reden. Det er nu andet år i træk, at en solsort har bygget sin rede på en bjælke i vores cykelskure. Stedet er valgt med meget stor omhu, og er svært tilgængelig for både katte og krager, som udgør de største farer i vores område. Vi ved ikke præcis hvornår æggene er blevet lagt, men regner med at det er sket i sidste weekend eller måske lidt tidligere. Heldigt for os er at vi kan observere reden igennem et mellemrum imellem taget og side væggen, uden at forstyrre den rugende fugl. Det er kun hunnen der ligger på reden, og det gør hun næsten 24 timer i døgn, så vi er ganske bekymrede for hendes helbred og om hun sulter.

Uge 15. Blishøns i Højbjerg

Det undrer mig ofte at der kan være så meget natur så tæt på byen. Går man med sine hunde bare 200 m. op af vejen, kan man ud over at se en hel masse af små fugle, med glæde også observere både almindelige ænder, viber, rørhøns og blishøns. Blishøns er let kendelige på den meget mørke fjerdragt, det hvide næb og pandeblisen. Blishøns føde består overvejende af vandplanter, men den tager også gerne muslinger, insekter og snegle. Den kan ikke dykke dybt, og et dyk varer sjældent over 10 sek., så blishønen søger føde der hvor det er lavvandet. Et par blishøns har slået sig ned på en lille sø her i Højbjerg. Søen svarer helt sikkert til næsten alle de krav som fuglene vil stille til et ynglested: tæt plantevækst og rigeligt med bundplanter. Efter min mening er der dog som minimum 2 ulemper: søen er meget lille, nærmest kun et vandhul, og trafikken af mennesker, og ofte med frit løbende hunde er alt for stor. Hvis det lykkes for disse blishøns at opfostre unger, vil jeg blive mere end glædelig overrasket.

Uge 14. Mariehøne på en udspringende pil

Mariehøns overvintrer som voksne i barkrevner, sprækker, under blade eller andre beskyttede steder. Efter en lang dvaleperiode om vinteren, kommer mariehønsene meget tidligt frem om foråret, så snart det blot er lidt lunt og solrigt. Idet mariehønsene overvejende er rovdyr, og det ikke er så nemt at finde bladlus så tidligt om foråret,  fortærer de i denne periode store mængder af pollen for at få dækket deres protein behov, og især fra pil idet den også er tidlig blomstrende. I mange europæiske sprog, lige som i dansk, sættes mariehøns i relation til Gud eller Jomfru Maria (Marienkäfer på tysk, ladybird (dvs. Our Lady's bird) på engelsk, poulette à Dieu (Gods høne) på fransk, boża krówka (Guds ko) på polsk og flere andre østeuropæiske sprog. I de fleste kulturer er det også forbudt at slå mariehøns ihjel, dels fordi den er 'guds dyr' og dels fordi mariehøns er nyttedyr. Både mariehøns og deres larver lever af lus. Vil man have flere af disse fantastiske skadedyrsbekæmpere i sin have, kan man bruge et specielt lokkemiddel, som tiltrækker mariehønsene.

Uge 13. Store frø og tudsedag

Efter nu et par dage med lidt højere temperatur myldrer forårs utålmodige frøer og tudser frem. Danske padder overvinter nede i jorden, på søbunden eller i vandhuller, hvor de gemmer sig i mudderet. Om foråret vågner de fra deres vinterdvale og er snart klar til at parre sig og at lægge æg. Hunner danner æg allerede om efteråret, og nu kan de ikke tillade sig at spilde mere tid, for æggene skal befrugtes nu for at der kan blive et afkom .

Frøer og tudser er generelt nat aktive, så de er mest fremme om aftenen og om natten. I går gik jeg en meget sen aftentur med hundene, og snart kunne jeg se at vi var nødt til at gå meget forsigtigt for ikke at træde på padder og tudser, som var alle steder. Nogle var friske nok til at hoppe væk fra os, men de fleste sad bare stille og tillod mig at fotografere dem fra alle mulige vinkler. Om natten kunne vi også høre dem kvække, men der er vist et par uger endnu inden de samler sig ved ynglings vandhullerne, og parringen kommer rigtig i gang. Nogle specialister mener at fuldmåne gør dem mere sexlystne.

Uge 12. Glad og frisk dronning søger bolig

Foråret er nu endelig godt på vej, og vi har lige set den første flyvende humlebi dronning i haven. Selv om der kun er meget få blomster endnu, virkede dronningen glad og var fuld af energi. Vi observerede og fotograferede den i cirka 15 minutter, og i al den tid var hun kun en gang i en krokus blomst for at samle lidt nektar. Resten af tiden brugte hun på nøje at studere vores 2 blomsterbede for at finde et passende hul til at kunne etablere en ny humlebikoloni. Det er kun dronningerne der overvintrer, og i marts - maj måned er de fuldstændig alene om at finde en passende bolig, samle pollen, lægge æg og fodre de første humlebilarver. Humlebidronninger bruger ofte forladte musehuller, brændestabler, åbne kompostbeholder o.l. til at starte et nyt humlebibo. En humlebifamilie er sjældent større en 50 - 100 individer. Humlebier der fortrækker at bosætte sig under jorden er utroligt fredelige og man kan være heldig at det lykkes at få flere familier til at bosætte sig i haven. Vil man hjælpe en boligløs og søgende dronning, kan man stille et par humlebihuse op i haven.

Uge 11. Bisæson er startet

Weekenden har været forholdsvis varm og solrig, og endelig søndag var temperaturen tilstrækkelig høj til at  vores bier fik chancen at flyve ud og skide efter en lang vinterhi, og efterfølgende at indsamle frisk nektar og pollen fra forårsblomster, samt vand. Bierne holder sig nemlig hele vinteren og kan først tømme tarmindholdet ud når de har flyvemuligheden den første varme forårsdag.

Søndag formiddag tøvede bierne endnu med at flyve ud, og kikkede bare ud for at vurdere om temperaturen nu var passende. Først omkring klokken 13 begyndte de mest modige, trængende, ihærdige og utålmodige at flyve. Det er kun erantis, vintergæk og krokus der blomstrer lige nu, men snart blomstrer piletræerne og de er uhyre vigtige for bierne idet de forsyner dem med både pollen og nektar i store mængder.

Ligesom på billedet ser man ofte bier indfedtede i pollen over hele kroppen. Bierne indsamler pollen og medtager denne proteinkilde til bistadet for at fodre bilarverne og dermed sikre familiens overlevelse. 

Uge 10. Er vores egern med unger?

Det er efterhånden hver morgen at vores egern kommer og besøger fulgefoderstedet for at æde solsikkefrø og nødder. Det er blevet meget frækt, og jager fuglene væk ved at sige 'tjse tjse tjse' til dem, og trampe med potterne. Til gengæld tillader det ofte at vi kommer ganske tæt på, før det flygter over på en anden gren og trampende med poterne begynder at skælde os ud for at forstyrre det. Så snart vi er gået væk, er det tilbage og genoptager sin æden af alle godterne.

Det er helt fantastisk hvor meget et egern kan spise, og hvor hurtigt poserne med solsikkefrø og hasselnødder bliver tømt af det. Vi synes at egernet er blevet meget tykkere end bare for 1 måned siden, og er i tvivl om det er al den gode mad der har gjort det, eller om vores egern er en hun, som nu er med unger. Vi håber at det sidste er det rigtige, og at vi til næste vinter får endnu flere af disse flotte dyr på besøg. Vi har besluttet at sætte et egernhus op i haven, hvor egernet kan overnatte og måske også yngle til næste forår.

Uge 9. Skovspurv på en solrig dag

Små fugle bliver ikke ret gamle. Næsten 3/4 af dem dør, inden de er 1 år gamle. Af de fugle, der er tilbage efter 1 år, dør næsten halvdelen allerede det næste år. Dette er gennemsnitstal. Meget afhænger selvfølgelig af vintervejret. I strenge vintre er dødelighed betydeligt større.Skovspurven er en hyppig gæst ved foderbrættet, den kommer ofte i flok, og gerne sammen med gråspurven. For begge arter har vinterfodringen stor betydning for bestandens opretholdelse. Det er svært at se forskel på gråspurv og skovspurv på afstand, men skovspurvens kendetegn er den chokoladefarvede isse og den hvide kind med en mørk plet. Skovspurven er lidt mere sky end gråspurven, og kommer sjældent så tæt på mennesker som dens artsfælle. Til gengæld er skovspurve meget mere sociale end gråspurve, og foretrækker at bosætte sig sammen i større kolonier. De vil gerne bygge rede under f.eks. tagskæg. Vil man sætte redekasser op til dem, kan vi derfor anbefale spurvelejligheder, hvor flere fugle kan bo ganske tæt på hinanden. 

Uge 8. Ringdue, den med den hvide plet på halsen

Næsten hver dag har vi 5-6 ringduer på besøg ved vores fodersted. De foretrækker at tage maden fra jorden, så vi stiller en skål fuglefoder ud til dem hver dag. Ringduerne meget trofaste, og hvis vi glemmer at fylde skålen op, så går de afventende rundt om den og prøver at vise hvor sultne de er. Ringduen er næsten altædende og har ingen egentlige livretter, så det er ligegyldigt for dem om der ligger korn, fuglefoderblanding eller bare almindelige brødkrummer i skålen. Det hele bliver taknemmeligt spist.

Ringduerne har været jaget i århundreder, så de er vagtsomme og optræder meget forsigtigt ved foderpladsen. Det lykkedes mig aldrig at komme helt tæt på dem imens de spiser fra jorden. Bliver fuglene skræmt  væk, kommer de ikke tilbage lige med det samme. Det vil ofte tage 30 - 40 min. inden de vender tilbage, og de forbereder altid først deres nye besøg ved, at de fra et hustag eller et træ udspejder omgivelserne for at se om alt nu er i orden og der ikke længere er nogen fare til stede.

Uge 7. Mon ikke solsorten vil snart varsle foråret?

Solsorten regnes for Danmarks almindeligste fugl. I parcelhuskvartererne er bestandene meget store, og fuglen kan ses året rundt. Cirka en fjerdel af den danske ynglebestand, og især hunnerne, er trækfugle, der overvintrer i Vesteuropa. Solsorte som overvintrer i Danmark, lever mest af nedfaldne frugter og bær. De kommer gerne til vores fodersted, men fortrækker at tage føde på jorden, så om vinteren oplever vi ofte 5-6 solsorte der samles rundt omkring den tallerken, som vi stiller ud til duer, gråspurve og solsorte.

De unge hanner indvarsler foråret med deres smukke røst allerede i februar, det gør de for at tiltrække de flotte piger og for at etablere deres territorium. De ældre hanner følger med lidt senere, typisk i slutningen af marts. Solsorten er monogam, og når den finder sin mage, varer deres parforhold så længe de begge to er i live. Solsortene begynder at yngle allerede i april, og er ikke speciel kræsne i deres valg af redepladser. Sidste år fandt vi en solsorterede lige ved siden af 2 hvepseboer midt i en stor efeu plante.

Uge 6. Måger elsker brød

Det er de færreste mennesker der gerne ser måger ved foderbrættet. Måger tiltrækker måger og de optræder derfor ofte i en stor flok, og skræmmer dermed småfuglene væk, og æder alt hvad de kan finde. Vi bor selv et par kilometer fra havet, så om sommeren har vi ikke grund til at klage over mågerne i vores område. Men om vinteren og når den er så kold som i år, har mågerne problemer med at skaffe føde, og derfor også besøger villakvartererne hver dag for finde noget spiseligt. Ofte lægger vi lidt brød ud til duerne og småfuglene og det undrede os at brødet en gang imellem havde en tendens til forsvinde uden at vi bemærkede hvornår det blev spist og af hvem. En nøjere observation viste dog hurtigt at brødet bliver spist af måger. De flyver højt oppe for at se om der er noget spiseligt, som de kan få fat i, og sender i første omgang en spejder af sted for at tjekke omgivelserne. Hvis alt er som det skal være, og der er ikke nogen fare på færd, kommer hele flokken, som ofte består af 15-20 fugle, og en stor portion brød forsvinder derfor på næsten ingen tid.

Uge 5. Akrobat egern

Både vi og vores nabo Bodil fodrer fuglene, så der er nok foder for både store og små fugle, og så også lidt tilbage. Et egern har hurtigt opdaget at der på vores gamle pæretræ altid hænger nødder, solsikker og andre lækkerier, og nu indgår vores have altid i dets faste rute for fødesøgning. Det at nødderne og kernerne hænger i et net, er ikke noget problem for denne træklatrende akrobat. Egernet hænger nemt nedad med hovedet, laver et hul i nettet og henter nødderne op en efter en. Det tager tid, fordi hver nød hentes op, og spises så siddende oprejst  på  grenen. Solsikker spises meget hurtigere, for dem spiser egernet imens det hænger med hovedet nedad, så et net med solsikker kan tømmes på under 10 min. I mange lande f, eks. i UK, hvor egernet er meget mere udbredt, beskytter fugleelskere foderpladserne fra dette forslugne pattedyr. I vores butik kan man selvfølgelig også købe en speciel foderautomat, hvor foderet er beskyttet fra både egernet og de store fugle.

Men I Danmark udgør egernet ikke nogen store plage, så i vores have er det ikke bandlyst endnu.

Uge 4. En nysgerrig rødkælk

Rødhalsen er en lille spinkel fugl med lange tynde ben, men den virker buttet pga. en meget fyldig fjerdragt, forholdsvis korte vinger og en kort hale. Navnet 'rødhals' virker lidt forkert, fordi farven på den plet der dækker fuglenes pande, kinder, strube og bryst er mere orange end rød.

Der er altid kun en rødhals om vinteren ved foderbrættet, fordi uden for yngletid opretholder begge køn deres egne territorier og tolererer ikke artsfæller i nærheden. Begge køn kan synge året rundt for at markere territoriet, og sangen er meget smuk og består af en række høje, fine og meget melodiske toner.

Rødhalsen er meget nysgerrig og er slet ikke bange for mennesker. Står man helt stille, kan den komme helt  tæt på og iagttage en med meget stor interesse med sine store mørke øjne. Vi har hørt at mange steder, og specielt i England, kan rødhalse blive meget tamme og spise fra hånden, og vi håber selvfølgelig at det sker en dag at vores rødhals i haven får tillid nok til os til at vil spise fra hånden.

Uge 3. Grønirisk som havehjælper

Grønirisken er en almindelige havefugl, men i starten af vinteren har vi ikke set den så ofte ved vores foderbræt. Vi prøver at tiltrække flere af dem med deres livret som er  solsikkefrø, og det ser ud til at ville lykkedes. Nu har vi en lille flok af grønirisker ved foderbrættet hver dag. De har typisk mest travlt med at afskalle solsikkekerne, men tager også gerne andre frø, specielt hampefrø. På afstand ligner grønirisk lidt en gråspurv og har cirka den samme størrelse, men på lidt kortere afstand lægger man straks mærke til dens olivengrønne fjerdragt og de gule felter på vinger og hale. Selv om hunnen er lidt mere gråbrun end hannen, er den dog ligeledes nemt genkendelig. Grønirisken fortrækker haver med stedsegrønne buske og træer som fx. tuja og cypres. Dem har vi en del i vores have, så vi håber at disse smukke fugle slår sig ned hos os og yngler. Grønirisken spiser frø året rundt, og efter sigende, æder den mange frø af ukrudtsplanter, så vi regner med at vores gæstfriheden vil blive godt betalt.

Uge 2. En fasan på Elverdalsvej

I haver, der ligger ud til eller i nærheden af det åbne land, er fasanen en hyppig gæst ved foderpladsen, men det er ikke ret ofte at vi ser den på Elverdalsvej i Højbjerg. I denne weekend blev vi glædelig overrasket over at se at en af disse store og flotte fugle havde valgt at aflægge et besøg forbi vores fodersted. Den kom gående, og efter indtagelse af et kort måltid bestående af forskellige frø, gik den bare stolt videre.

Fasanen kan i kraft af sin lange hale og sin størrelse ikke forveksles med andre fuglearter. Hannen er en særdeles farvestrålende fugl, mens den noget mindre, brunlige hun er meget diskret i sin dragt. Vores gæst med dens grønne hoved, lange hale og farvestrålende fjerpragt er uden tvivl en han.

Fasaner søger normalt al deres føde på jorden, og det er ikke nogen speciel nem opgave om vinteren. Fasanen er næsten altædende, og selv de billigste vildfugleblandinger er den glad for, så vi håber at den ikke glemmer den luksus blanding vi serverer, og snart kommer igen, og gerne sammen med sine kammerater.

Uge 1. Det er tomt ved foderbrættet

Nytårsaften er nu forbi, og det er vi rigtig glade for på både egne, dyrenes og fuglenes vegne. Den sidste uge med al det fyrværkeri har været rigtig hårdt for os alle. Fyrværkeriet nytårsaften er desværre blevet en fast dansk tradition, og der er også mange der ikke kun nøjes med at skyde fyrværkeri af nytårsaften, men gør fra 2 uger før og helt op til 2 til 3 uger efter. Selv om de fleste danskere er glade for naturen, er der ikke mange der tænker på den stress og forskrækkelse dyrene påføres derved.

Fyrværkeriet nytårsaften har afskrækket alle dyrene og fuglene i vores have, og i weekend var der ualmindeligt stille. Ingen spor af haren eller ræven, og slet ingen fugle ved foderbrættet. Selv om denne tidlige vinter med masser af sne har gjort at dyrene og fuglene har det svært med at finde føde, tør de alligevel ikke at dukke op ved villakvarterernes foderbrættet pga. angsten fra al skyderiet. Vi tror det vil tage minimum en uge, inden fuglene og dyrene er kommet over chokket og vender tilbage .