Tag-arkiv: foder

Hvordan kan man bedst placere foderhuse / foderautomater?

Spørgsmål:

Jeg er fornyeligt blevet interesseret i at tiltrække fugle til min have. Jeg har købt en nøddeautomat og en halv kokosnødsskal fyldt med fuglefoder, samt et fuglebad.

Nøddeautomaten er blevet meget populær hos fuglene, og jeg har allerede set et stort antal af forskellige fuglearter bruge den. Men samtidigt er der næsten ikke nogle fugle der benytter sig af kokosskallen, og jeg er ikke sikker på, hvorfor dette sker. Jeg har undret mig om, det kunne være fordi, at den er mindre synlig end nøddeautomaten der har en meget lysegrøn top, eller det bare er fordi de ikke kan lide foderet i kokosskallen?

Derudover har jeg også bestilt fedtkugler hjem, men jeg er lidt usikker, hvor jeg skal placere disse. Er det bedst, hvis jeg placerer dem tæt ved nøddeautomaten, så alle er samlet i sted i haven? Eller er det bedst hvis jeg spreder dem mere ud i haven?

Fuglebadet bliver heller ikke brugt særligt meget, jeg har indtil nu kun set en enkelt due bruge fuglebadet. Lige nu står den ved siden af mit skur, men overvejer at flytte den ud, hvor den er mere synlig.

Jeg vil være meget taknemlig for nogle forslag til, hvordan jeg kan tiltrække flere fugle til min have.

0610_halv_kokosnoed_2

Svar:

Der kan flere grunde til, at nogle foderhuse/foderautomater bliver brugt mere end andre. Med hensyn til kokosskallen fyldt med fuglefoder, har vi også haft varierende succes med disse alt efter, hvilket foder producenten vælger at bruge til at fylde dem med. Mange gange vil de helt billige versioner kun af have få ”gode frø” som fuglene faktisk gider at spise, mens resten virker som fylder. Dette betyder, at når de frø, som fuglene gerne vil have er væk, så er der stor chance for, at antallet af besøgende fugle vil gå betydeligt ned. I vores erfaring er det fuglefoder som indeholder mange solsikkefrø, tidselolie, bulmeurtfrø og peanuts der er mest attraktive for havefugle. Derudover er det vigtigt, at foderet der bliver brugt i foderautomater er frisk, hvis foderet først er blevet vådt af f.eks. regn, så vil foderet begynde at mugne, hvilket der også vil holde fugle væk. Det er derfor også vigtigt, at man rengør og skifter foder i sine foderautomater efter perioder med meget regn.

Placeringen af dine foderautomater har også en stor indflydelse på, hvor mange fugle der vil benytte sig af den. Nogle af de vigtigste punkter til at give en god placering af foderautomater, kan ses herunder.

fuglebad_roedhals

  • Naturligt fodringsområde: Den bedste placering for en foderautomat er en placering, hvor man simulerer fuglens naturlige fodringspræferencer. Fedtkugler beregnet til at fodrer spætter vil f.eks. være mest effektive, hvis de placeres tæt ved en træstamme. Derimod vil foderautomater rettet mod fugle der lever af at finde føde på jorden være mest tiltrækkende, hvis de placeres i åbne og flade områder.
  • Synlighed: Fuglene er nødt at kunne se en foderautomat, før de vil begynde at bruge den. Ved at placere foderautomaterne i åbne og solrige områder, vil det hjælpe med at gøre dem mere synlige for fugle der flyver forbi din have.
  • Støj: Foderautomater der er placeret stille områder, vil oftest tiltrække flere fugle, end dem der er placeret nær legepladser, garagedøre, vindspil eller terrasser, hvor der er meget støj.
  • Sikkerhed: Fugle vil ikke spise ved foderautomater der placeret i områder der ikke er sikre. Det kan være en fordel at placerer foderautomater 3-4 meter fra buske og træer, så fuglene har et sikkert sted at flyve hen, hvis der skulle komme et rovdyr forbi. Derudover er det vigtigt, at den placeres 1,5-2 meter over jorden, så rovdyr på jorden ikke kan hoppe op til foderautomaten.
  • Placering af flere foderautomater: Mange fugle er meget territoriale med deres fodringsområder, så hvis der er for mange fugle i et område, kan det holde andre fugle væk. Det er derfor en fordel at sprede flere foderautomater ud i din have, da fuglene på denne måde også bliver spredt ud i et større område. Vi anbefaler også, at du ikke placere foderautomater i områder, hvor du allerede har opsat redekasser, da fugle kan blive aggressive på andre fugle der kommer for tæt på deres redested.

 

mejsekugle_automat 

Det er vigtigt at huske, at fugle er meget forsigtige med at udforske nye fodringsområder. Det kan tage optil til et par måneder, før fugle vil besøge en ny foderautomat, så bliv ikke afskrækket af, at fugle ikke besøger den de første dage efter, at den er sat op. Hold den i stedet fyldt med frø og skift foderet, hvis foderet skulle begynde med at mugne.